FOTOS:

Nytårsparole med brandmænds-jubilarer

Brandfolk fra Hadsten og Hornslet fik 10 og 20 års tegnet i Mejlby

Af
Michael Wulff

Deltidsbrandmand Brian Lund Jensen, Hadsten, blev lørdag hædret for sit 10 års jubilæum hos Beredskab & Sikkerhed Randers-Favrskov-Djursland. Samtidig fik Torben Lading fra brandstation Hornslet sit 20 års hæderstegn.
Fejringen foregik ved den traditionelle nytårsparole, som blev holdt i Mejlby Forsamlingshus sammen med brandkollegerne fra stationerne Hornslet og Allingåbro.
“De er fløjet afsted, de ti år. Det har været 10 spændende år, og efter vi nu er blevet samlet i Beredskab & Sikkerhed, er det en helt ny måde at gøre tingene på,” lød det fra jubilaren lige inden han sammen med fruen og sine kolleger gik ombord i et stort morgenbord i forsamlingshuset.

Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl bød de mange deltidsbrandfolk, enkelte hustruer, politi, politikere og presse velkommen lørdag morgen klokken 9 i Mejlby Forsamlingshus.

Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl bød de mange deltidsbrandfolk, enkelte hustruer, politi, politikere og presse velkommen lørdag morgen klokken 9 i Mejlby Forsamlingshus.

Husker tydeligt realskolen

Blandt minderne hos Brian Lund er der en opgave som træder tydeligt frem.
Branden på Hadsten Realskole (video herunder, red.) glemmer jeg ikke. Det var en vild brand, hvor vi arbejdede i 14 timer med slukningen.”
Brandfolkene fra Hadsten havde som de eneste deres koner og kæreste med til Mejlby.
Lørdag aften spiste de sammen på Hadsten Brandstation, måske den sidste chance for at spise der. En ny brandstation er planlagt til at stå færdig i september 2018.

Favrskovs borgmester Nils Borring kunne i sin tale fortælle brandfolkene fra Hadsten, at en ny Hadsten Brandstation formentlig står færdig i september i år.

Favrskovs borgmester Nils Borring kunne i sin tale fortælle brandfolkene fra Hadsten, at en ny Hadsten Brandstation formentlig står færdig i september i år.

Beredskab & Sikkerhed har fået to nye redningsvogne til miljø-ulykker blandt andet. Den ene, som er placeret på station Hornslet, var med ved parolen. Og så blev der 'sparket dæk'.

Beredskab & Sikkerhed har fået to nye redningsvogne til miljø-ulykker blandt andet. Den ene, som er placeret på station Hornslet, var med ved parolen. Og så blev der 'sparket dæk'.

Publiceret 14 January 2018 17:15

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV