Foredrag:

“Det er ikke min skyld...”

Skyldfølelse er en ubehagelig følelse - den ønsker de fleste for næsten enhver pris at undgå. Men rigtig mange mennesker kæmper dog i dag med en eller anden form for skyldfølelse. Hvor meget vi end kæmper imod undgår vi ikke skyldfølelsen, og ofte kan det også dreje sig om skam. Hvad er forskellen på skyld og skam - og hvordan håndterer vi disse stærke følelser, så de bliver til en styrke for os i stedet for et nederlag. Disse helt aktuelle og livsnære spørgsmål tager psykoterapeut Steen Palmqist, Assentoft, op i et foredrag tirsdag 23. janaur kl 19.30 i Sognehuset, Kirkegade i Thorsø. Aftenens foredragsholder har arbejdet med mennesker gennem de sidste 40 år, ud fra temaer som tro, diakoni, terapi og sjælesorg. Er uddannet psyko- og familieterapeut. Har nu egen praksis i Assentoft. Arrangør er Vejerslev, Aidt og Thorsø menighedsråd.

Publiceret 14 January 2018 09:00

SENESTE TV