Rasmus Saugmann (th.) fik på HOG Fodbolds årsmøde, af fodboldformand Kristian Snoghøj, overrakt pokal og gave for sin præstation. Indsendt foto

Rasmus Saugmann (th.) fik på HOG Fodbolds årsmøde, af fodboldformand Kristian Snoghøj, overrakt pokal og gave for sin præstation. Indsendt foto

Årets træner i HOG Hinnerup Fodbold

På HOG Hinnerup Fodbolds årsmøde torsdag aften blev Rasmus Saugmann kåret som årets træner.

I indstillingen havde ungdomsformand Niels Christian Jønsson noteret sig, at årets træner – med sit hold og sine hjælpetrænere – nok har leveret årets største sportslige præstation i HOG Hinnerup Fodbold.

Rasmus Saugmann har med sin fremtoning været en utrolig inspiration for spillere og ledere på både 1 holdet og 2. holdet i U16 drenge. Han er gået forrest med en hjælpende hånd i hele truppen med ny inspiration, så også 2. holdet havde en solid fast stamme af spillere, og ikke mindst hans arrangement med initiativer til sociale tiltag på tværs af hele truppen og trænerstaben har været helt i top.

Præstationen toppede sidst i juni måned, da han med sit hold i U16 Drenge Vest 2 sikrede sig det jyske mesterskab med en sejr over Odder. 2. holdet i U16 Drenge 1 rækken sluttede á point med puljens vindere Skødstrup, men da Skødstrup samlet havde scoret 1 mål mere end HOG, måtte holdet se sig henvist til 2. pladsen i rækken.

Publiceret 08 February 2018 14:00