TV:

Wouw: Skoleleder vækket af 700 elever

Skovvangskolen i Hammels populære leder havde sidste skoledag og blev hentet i triumftog

Hele Skovvangskolen i Hammel var på gaden fredag morgen for at hente deres afholdte skoleleder Karl Erik Christiansen, som havde sin sidste skoledag efter 39 1/2 år.

Blandt de 700 elever og deres mange lærere, som blev samlet på den lille Malerkrogen, stod viceskoleleder Ole Pilgaard klar med en megafon. Han mister nu en god kollega.

LÆS OGSÅ: ELEVER: "TEN MORE YEARS!"

“Karl Erik har de seneste 20 år bragt en helt almindelig folkeskole derhen, hvor vi nu kommer i mediernes søgelys. Han har altid været god til at dreje vinklen, så vi andre også kan se tingene fra en anden side,” lød de rosende ord fra Ole Pilgaard.

Og så blev megafonen taget i brug, hvorefter Karl Erik Christiansen kom ud af sit hus og blev modtaget med hundredevis af flag - og landbetjenten.

“Det er helt i orden. Det er altid bedre at have politiet i ryggen end i hælene,” kom det spontant fra den afgående skoleleder, som blev fragtet i åben politibil det sidste stykke.

Karl Erik Christiansen kom det sidste stykke vej i skole med politieskorte - i den hyggeligste form.

Karl Erik Christiansen kom det sidste stykke vej i skole med politieskorte - i den hyggeligste form.

"Fed bil, Jesper," lød det fra eleverne til landbetjent Poulsen, som nok har den mest tjekkede civile patruljevogn i kongeriget.

Oh, hvilken morgenstund, kunne skoleleder Karl Erik Christiansen tænke, da han kom ud til dette hav af flag.

Oh, hvilken morgenstund, kunne skoleleder Karl Erik Christiansen tænke, da han kom ud til dette hav af flag.

Publiceret 23 March 2018 11:30

SENESTE TV

Så er der litteraturaften om 'Lykke-Per'

Bøger Så er der litteraturaften med mag.art. Thomas Damm, som vil fortælle om bogen 'Lykke-Per' i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek.

"Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" genopvækkede sidste år interessen for en af dansk litteraturs største romaner. 'Lykke-Per' beskriver brydningerne mellem gammelt og nyt, tradition og teknik, tro og videnskab, og det gør den levende og aktuel også for nutidige læsere," skriver Hinnerup Bibliotek i en pressemeddelelse.

"Pontoppidan fortæller om en brydnings- og opløsningstid der på mange måder minder om vores i dag, men han kommer ikke med entydige løsninger. Noget af det fantastiske ved at læse "Lykke-Per" er de mange nuancer Pontoppidan giver sine personer. Det er aldrig sort/hvidt," ," forklarer Thomas Damm,

Thomas Damm, der er uddannet litteraturhistoriker arbejder til daglig som bibliotekar i Galten. Litteraturaftenen finder sted tirsdag 29. januar i Uhresalen kl. 19.30. Det er gratis at deltage. Dog skal man selv printe billetter via favrskovbib.dk eller henvende sig på et af Favrskovbibliotekerne.