Simon Buss Olsen.

Simon Buss Olsen.

DEBAT:

Vil de folkevalgte stå ved (alle) deres løfter

Simon Buus Olsen, Liberal Alliance, Bøgehaven 3, 8370 Hadsten

Jeg har nævnt det i flere år, ja faktisk siden folkeskolereformen blev vedtaget tilbage for efterhånden mange år siden. Løbende har jeg blot fået kastet undersøgelser, udtalelser og andet efter mig, som har bekræftet mig i mine holdninger om folkeskolereformen. At man ikke skal detailstyre vores børns skolegang fra Christiansborg, byrådssalen i Hammel eller andre steder. En folkeskole skal styres af skolelederen, skolebestyrelsen i samspil med lærere og pædagoger. For dem der er tættest på børnene, ved bedst hvordan netop den elevsammensætning man har, lærer bedst.

De lange skoledage har været debatteret i voldsom grad, og her jeg hverken for eller imod faktisk. For igen mener jeg at det bør være op til den enkelte skole at vurdere hvad der er bedst for netop den elevsammensætning man har. For nogle vil det være lange skoledage foran tavlen, mens for andre er det via korte koncentrerede dage og for andre er det mere leg man lærer igennem. Eller en kombination af alle mulige ting. Men alle muligheder, er noget der bør ligge hos den enkelte skole at vurdere, hvordan deres elever lærer bedst.

Hvordan en skole lærer dens elever bedst, kan være enormt forskelligt, fra København til Skagen eller selv fra Ulstrup til Søften. Derfor bør det ikke være noget vi hverken styre fra Christiansborg eller byrådssalen i Hammel.

Og nu erindre jeg og blev bekræftet i, at Venstre lovede at kæmpe for kortere skoledage i Favrskov. Det blev jeg mindet om da flere af deres kandidater slog det op igen, da en gruppe elever fra Bavnehøjskolen pustede liv i den debat igen. Hvor er det fantastisk at de unge mennesker også selv tager ordet til sig – mere af den slags.

Udover Venstre, så har jeg efter debatindlægget set flere byrådsmedlemmer fra andre partier nævne at de også vil kæmpe for kortere skoledage. Ja faktisk har jeg nu kunne tælle mig frem til et flertal i byrådssalen, så nu tillader jeg mig at spørge…?

Vil de folkevalgte så holde deres løfter?

Publiceret 04 April 2018 05:30

SENESTE TV

Festlig nytårskoncert i Voldum-Rud

VOLDUM-RUD Søndag 20. januar kl. 14.00 indbyder Voldum-Rud Menighedsråd og organist Jens Morsing traditionen tro til nytårskoncert i Voldum Kirkehus.

"Vi har de sidste fire år haft glæden af at høre pianisten Anne-Marie Meineche spille festlig wiener- og salonmusik med forskellige violinister – og igen i år præsenterer hun Cæcilie Balling, som er 28 år gammel og i fuld gang med at bygge en musikalsk karriere op. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, suppleret med studier i USA hos Milan Vitek," fortæller Morten Sejersen, kirkesanger og PR-medarbejder ved Voldum og Rud Kirker

Udover den rent klassiske musik høres Cæcilie Ballings smukke violinspil også i andre musikalske sammenhænge; således er hun medlem i ensemblet Halvcirkel, der udforsker grænselandet mellem det klassiske repertoire og den moderne lyd.

Balling og Meiniche spiller et festligt og sprudlende program af musik i bl.a. wienergenren, men vil også glæde publikum med iørefaldende stykker i andre stilarter. Imellem værkerne fortæller de to veloplagte musikere anekdoter om musikken og komponisterne.

Der vil være et anstrøg af nytårsfestlighed over programmet, og publikum vil forhåbentlig gå fra koncerten med glad energi til at møde det nye år. I pausen serveres der champagne, kaffe, kransekage og frugt, og der er fri entré til koncerten. wuf