TV: Guldfest med glade gæster og vindere

Et par hundrede gæster mødte frem i InSide i Hammel for at hylde sports- og kulturlivet i Favrskov

Af
Michael Wulff

De hvide skjorter flokkedes foran kulturhus InSide i Hammel torsdag aften. Lokalavisen Favrskovs store guldfest var lige op af trapperne og ind i salen til venstre.

De første, som mødte op, havde bestilt mad, der blev indtaget ved runde borde. Her kunne gæsterne måske møde nye ansigter.

Allan Bo Andresen var - igen - en særdeles veloplagt konferencier under aftenens Guldfest. Foto: Michael Wulff

Allan Bo Andresen var - igen - en særdeles veloplagt konferencier under aftenens Guldfest. Foto: Michael Wulff

Ved bord 9 midt i salen blev der snakket motorsport, da flere af de nominerede havde fået plads her. Men de kendte ikke hinanden på forhånd.

Familien Kristensen fra Vitten var repræsenteret af mor, far, søster og Jesper Kristensen. Sidstnævnte har vundet guld som motocrosskører.

Første vinder på scenen var håndboldspilleren Magnus Vistoft, som blev kåret til Årets Idrætstalent. Med den synlige præmie fulgte 3.000 kroner fra hovedsponsor Wavin.

Første vinder på scenen var håndboldspilleren Magnus Vistoft, som blev kåret til Årets Idrætstalent. Med den synlige præmie fulgte 3.000 kroner fra hovedsponsor Wavin.

Familien kunne udveksle erfaringer med to andre guldvindere ved bordet: Morten Opstrup Andersen og kæresten Sofie Sørensen. De kører begge motorcykel i disciplinen Trial.

Efter buffeten kom flere gæster til. Det samme gjorde underholdningen, som bestod af velspillende orkestre og solister.

Aftenen skred planmæssigt frem, så allerede ved 21.30-tiden kunne folk vende hjem med denne bemærkning fra Allan Bo Andresen:

"Som vores betjent Jesper siger: Er din cykel stjålet udenfor, så stjæl en andens." Der var vist ingen cykeltyverier i den lyse aften, som folk vendte ud i.

Alle priserne var samlet her, inden de blev delt ud til de heldige. Du kan se overrækkelserne i vores video-indslag. Foto: Michael Wulff

Alle priserne var samlet her, inden de blev delt ud til de heldige. Du kan se overrækkelserne i vores video-indslag. Foto: Michael Wulff

Publiceret 04 May 2018 10:40

SENESTE TV

Foredrag: Mit liv med ondskab og heltemod

Foredrag Bliv klogere på ondskabens natur og forbrydelsens tiltrækningskraft, når forfatter Christian Mørk holder foredrag i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus onsdag 24. april kl 19.

"Figurer som Mephisto i ”Faust”, Darth Vader i ”Star Wars” og seriemordere i krimier både skræmmer og fascinerer os. Hvorfor er det onde altid mere interessant? Christian Mørk har udgivet en lang række spændingsromaner med rødder i amerikansk skrivestil, senest den anmelderroste psykologiske roman ”I gode hænder” fra 2018. Han har boet i USA, siden han var ung, og har blandt andet arbejdet som filmproducer i Hollywood og journalist på The New York Times," skriver Hinnerup Bibliotek & Kulturhus i en pressemeddelelse.

Arrangementet er skabt i samarbejde med Favrskov Aftenskole. Billetter kan købes på favrskovbib.dk eller på det lokale bibliotek.

Kapp