Burhan G i Hammel GF trøje lørdag aften. Foto: Gert Rewitz

Burhan G i Hammel GF trøje lørdag aften. Foto: Gert Rewitz

Burhan G væltede Hammels JUNI ROCK lørdag aften

Tog HGF-trøje på

Af
Michael Wulff

HAMMEL En lang dags JUNI ROCK-koncerter kulminerede lørdag aften i Hammel, da først Burhan G og siden Infernal gik på scenen.

Burhan G optrådte under ekstranummeret i Hammel GFs 100 års jubilæums-trøje, og så var publikum solgt, fortæller konferencier Allan Bo Andresen.

"Der var en fantastisk stemning i det gode vejr."

Burhan G på scenen i Hammel lørdag aften. Foto: Gert Rewitz

Burhan G på scenen i Hammel lørdag aften. Foto: Gert Rewitz

Men publikumstallet var desværre noget under de 2.000, som havde skabt et overskud.

"Der kom omkring 1.100, så vi får ikke noget ud af det, selvom vi også havde kigget på udgifterne, mens vi tilrettelagde dagen. Vi kan jo ikke bare hive ned fra øverste hylde," siger Allan Bo Andresen.

Programmet var sammensat af noget for enhver smag. Lokale Mute The Tape lagde ud, inden The Boss - Tribute to Springsteen sendte fede toner ud over publikum. Laid Back - med snart 40 år på karrieren - fulgte, inden Burhan G, Guitar Rebels og Infernal med Lina Rafn og Paw Lagermann lukkede og slukkede for live-musikken.

Publiceret 11 June 2018 09:56

SENESTE TV

Så er der litteraturaften om 'Lykke-Per'

Bøger Så er der litteraturaften med mag.art. Thomas Damm, som vil fortælle om bogen 'Lykke-Per' i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek.

"Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" genopvækkede sidste år interessen for en af dansk litteraturs største romaner. 'Lykke-Per' beskriver brydningerne mellem gammelt og nyt, tradition og teknik, tro og videnskab, og det gør den levende og aktuel også for nutidige læsere," skriver Hinnerup Bibliotek i en pressemeddelelse.

"Pontoppidan fortæller om en brydnings- og opløsningstid der på mange måder minder om vores i dag, men han kommer ikke med entydige løsninger. Noget af det fantastiske ved at læse "Lykke-Per" er de mange nuancer Pontoppidan giver sine personer. Det er aldrig sort/hvidt," ," forklarer Thomas Damm,

Thomas Damm, der er uddannet litteraturhistoriker arbejder til daglig som bibliotekar i Galten. Litteraturaftenen finder sted tirsdag 29. januar i Uhresalen kl. 19.30. Det er gratis at deltage. Dog skal man selv printe billetter via favrskovbib.dk eller henvende sig på et af Favrskovbibliotekerne.