Velfortjent belønning efter et cykelløb, som for flere vedkommende kom over fem kilometer. Privatfoto

Velfortjent belønning efter et cykelløb, som for flere vedkommende kom over fem kilometer. Privatfoto

Filurens børn cyklede om kap med Søndervang

De små trådte på den store klinge

HAMMEL Torsdag i sidste uge havde børnene fra børnehaven Filuren på Jagtvej i Hammel igen arrangeret cykelløb.

I år kom alle kammeraterne fra børnehaven Søndervang i Hammel forbi til dysten, som bød på en rundstrækning på de små villavej og stier. Den 500 meter lange rute, som flere af børnene gennemførte mere end ti gange, var guf for de mindste. Flere af deltagerne kom op på over fem kilometer, fortæller Ane Nør fra Filuren.

"På trods af varmen blev der cyklet til den store guldmedalje, og det var en velfortjent juice, der blev drukket da løbet var færdigt. De er nogle seje børn," lyder det begejstret fra børnehaven.

Heppekor på plads

Til at heppe - som der altid er til disse løb - var barnevogne med dagplejebørn på plads langs ruten, ligesom bedsteforældre, forældre og enkelte beboere fra plejehjemmet i nærheden for at støtte op om de mindstes kamp på pedaler.

Publiceret 11 June 2018 13:26

SENESTE TV