Sankthans måske uden bål ved sognegården

foreninger Lions Dagmars Kilde næste arrangement er sankthansfest ved Sognegården 23. juni. Der er dog netop indført afbrændingsforbud, så hvis det varme vejr fortsætter, kan det blive en aften uden bål.

"Men vi kan synge, spise, høre musik og hygge alligevel," siger Ulla Bjerregaard i en pressemeddelelse fra Lions.

Dagmars Kilde har valgt ny bestyrelse, så den 1. juli består af past-præsident Jette Schwartz, præsident Hanne Gertz, vicepræsident Ulla Bjerregaard, kasserer Randi Bune, sekretær Aase Hjaltason og klubmester Eva Johansen.

Foreningen kan har haft flere vellykkede arrangementer.

Mange havde 31. maj fundet vej til Kirkeskoven i Vitten, hvor Kjeld Bjørn Nielsen i det smukke sommervejr holdt gudstjeneste under bøgetræerne, og med salg af pølser gav dagen et fint overskud til den humanitære kasse.

2. juni var der også dejligt vejr og fyldt telt og god stemning på Torvet i Hinnerup, hvor 60 damer deltog i Dagmars Kildes damefrokost. Der var musikalsk underholdning, og uden for teltet kunne man få en zumba-lektion.

jesl

.

Publiceret 15 June 2018 09:15

SENESTE TV