Så er der sommerskole med den professionelle skater Thomas ”Tarzan” Hansen. Han kommer og underviser unge i sommerferien. Pressefoto

Så er der sommerskole med den professionelle skater Thomas ”Tarzan” Hansen. Han kommer og underviser unge i sommerferien. Pressefoto

Sommerskole for unge vovehalse

Har du et barn med krudt i bagdelen, som risikerer at komme til at gå og kede sig i første uge af sommerferien? Så har Favrskov bibliotekerne et godt tilbud til dig.

Som det har været tilfældet de tidligere år, har biblioteket inviteret den professionelle skater Thomas ”Tarzan” Hansen til at komme og lave sommerskoler. Han tager nogle unge talenter med, som også gerne vil lære fra sig. Det foregår på de eksisterende baner ved Sløjfen i Hadsten og InSide i Hammel, og Tarzan tager flere ramper med, så banerne byder på udfordringer i forskellige niveauer, skriver favrskov Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Børnene fra 8 til 14 år skal medbringe eget board, løbehjul eller BMX og selvfølgelig også huske sikkerhedsudstyr.

Sommerskolen i Hadsten foregår fra 2.7. til 4.7. og i Hammel fra 5.7. til 6.7.

Billetter kan købes på favrskovbib.dk

Publiceret 17 June 2018 06:16

SENESTE TV