Natteravne-ordning starter i Ulstrup

Nattelivet i Ulstrup skal styrkes

Ulstrup Ulstrup Lokalråd vil starte en natteravne-ordning op.

"Ideeen er en udspringer af den workshop, som lokalrådet afholdt tidligere på året. Her blev der nedsat en arbejdsgruppe, der efterfølgende har arbejdet med, hvordan vi bedst muligt møder de unge og kan forebygge uhensigtsmæssig adfærd," fortæller Thorbjørn Lager fra Ulstrup lokalråd.

Arbejdsgruppen er nu nået så langt i processen, at der onsdag 13. juni blev afholdt borgermøde i Ulstruphallen, hvor der blev nedsat en bestyrelse og orienteret om arbejdet som natteravn.

Leif Christiansen, chefkonsulent i hovedorganisationen, klædte tilhørerne på i forhold til arbejdet som natteravn, og hvad rollen indebærer. Natteravne skal følge fem overordnede regler. De skal være synlige observerende, være i hold på tre, de må kun færdes i det offentlige rum, de skal være hjælpende og endeligt lyttende. Landbetjent Arne Knudsen, den lokale SSP-repræsentant orienterede om de mønstre de unge udviser, ligesom han også havde gode forslag til, hvordan vi bedst møder de unge.

Bestyrelsen for natteravnene er Brian Meilby (formand), Tommy Nyegaard og Klaus Kristensen og Thomas Uhrskov repræsenterer midlertidigt skolebestyrelsen. Der er brug for flere natteravne til at understøtte initiativet. Opgaven vil være i størrelsesordenen 6-8 ture i byen om året. Frivillige skal melde sig til Brian Mejlby på email: bmmeilby@gmail.com.

Publiceret 18 June 2018 06:00

SENESTE TV