Bent Hansen holder åbningstale i Hadsten

Forhenværende regionsrådsformand Bent Hansen holder åbningstalen ved årets Stafet For Livet i Hadsten i August

”Jeg har forholdt mig til kræft - politisk og principielt - i årevis og fulgt udviklingen tæt. Men det er noget helt andet at få sygdommen tæt på kroppen. Eller helt ind i kroppen. Det påvirkede mig og familien meget mere, end jeg havde forudset”.

Dette udtalte Bent Hansen i et interview til en avis, efter han selv i 2012 blev behandlet for kræft i tarmene og siden da har været kræftfri.

Bent Hansen holder åbningstalen til Stafet for Livet i Hadsten lørdag 25. og søndag 26. august.

”Under stafetten kan man dele både gode og svære oplevelser fra kampen mod kræft med andre, der er eller har været i samme svære situation. Dette er meget givende, og gør Stafet For Livet til en stor oplevelse for både deltagere og tilskuere. Og netop opbakning og støtte er afgørende for både de kræftramte selv, men så sandelig også for deres pårørende i deres fælles kamp mod kræft”, udtaler Toni Olesen, Formand for Stafet for Livet i Hadsten, til Lokalavisen Favrskov.

Publiceret 19 June 2018 06:15

SENESTE TV