Se hvor bålene blusser i Favrskov

Afbrændingsforbud er ophævet. Se hvor du kunne tage hen i Favrskov og fejre Sankt Hans

Af
Kian Johansen

Afbrændingsforbuddet er ophævet i Favrskov Kommune af Favrskov Beredskab & Sikkerhed.

Se listen over de Sankt Hans arrangementer vi på avisen har kendskab til.

Skriv i kommentarfeltet, hvis der også afholdes Sankt Hans i dit område.

Sankt Hans bål på Engen i Søften

Birgit Christensen, medlem af Regionsrådet samt formand for Menighedsrådet holder tale inden bålet tændes på Engen.

Snobrødsbålet tændes klokken 18:00 Med sommerlig hilsen Søften Grundejerforening & SGF´s Venner.

Sankt Hans bål ved Hinnerup sognegård

Det er Lions Club Dr. Dagmars Kilde og Kirken i Hinnerup, der samarbejder om arrangementet.

Stemningsfuld musik ved Sct. Hans Trioén Båltale ved Kjeld B. Nielsen kl. 20.00, hvorefter bålet tændes. Hinnerup Sognegård, lørdag d. 23 juni kl 19.00

Sankt Hans i Hadsten

Hadsten Spejderne inviterer til Sankt Hans Aften lørdag den 23. juni 2018 ved Spejderhytten – Ellemosevej.

Fra kl. 18.30 vil børnene kunne bage snobrød og riste skumfiduser og ca. kl. 19.00 vil der blive tændt op under heksen.

Skt. Hans fest ved Ulstrup Marina

Ulstrup Marina lørdag 23. juni 2018 fra kl. 17:30. Båltaler i år er Nils Borring, borgmester i Favrskov. Talen starter ca 20:30.

Der er musik i udestuen ved OCCMUSIK

Sankt Hans bål i Hammel

De 2 spejderkorps vil lave aktiviteter for børnene. Der bliver musikalsk underholdning med Hans Brun som også spiller til fællessang. Sankt Hans tale ved borgmester Nils Borring.

Alle aktiviteter er samlet på festpladsen i det grønne område i Møllevangen i Hammel. Arrangører: Usselbjerg (Møllevangen) – Hammeluglerne (DDS spejderne) – SIKAgruppen (KFUM-spejderne) – Sct. Georgs Gildet.

Friluftsgudstjeneste i Skjød

Ved Anne Martiny Kaas-Hansen. Lørdag 23/6 kl. 19-20. Skjød Stadion, Bygaden 32, Skjød.

Sankt Hans Bål i Hinnerup

Sankthansbål for hele familien. Lørdag 23/6 kl. 17. Igen i år er der lagt op til spejdermæssige aktiviteter for børn, grill, kaffe og kage, musikalsk underholdning og båltale. Og forhåbentlig dejligt vejr!!. Møllevangen, Møllevangen 2, Hinnerup.

Fakta

Ophævelsen sker på baggrund af vurdering af de lokale forhold samt at DMI’s tørkeindeks for de to kommuner er faldet til 5-7 ud af 10. Beredskab & Sikkerhed vil fortsat følge udviklingen tæt.

Der opfordres til generel forsigtighed og omtanke – ikke mindst ved anvendelse af ukrudtsbrændere og bål i naturen, som jævnligt er årsag til mange brande i sommerhalvåret.

Bål placeres med passende afstand til bygninger og omgivelser. De anbefalede afstande for Sankt Hans bål er:

30 meter fra bygninger med hårdt tag.

60 meter fra letantændelige markafgrøder.

200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger m.v. og oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale.

HUSK FØLGENDE REGLER:

Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet - det kan meget let gå galt.

Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket - hæld gerne vand på.

Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet - de kan let komme til skade.

Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet.

Kilde : Beredskab & Sikkerhed i Favrskov, Randers og Djursland

Publiceret 21 June 2018 08:30

SENESTE TV