Borgmester Nils Borring fik hilst på kineserne. Her er det Liu Wanping, som er General manager Global R&D i den store kinesiske vindmøllekoncern. Foto: Michael Wulff

Borgmester Nils Borring fik hilst på kineserne. Her er det Liu Wanping, som er General manager Global R&D i den store kinesiske vindmøllekoncern. Foto: Michael Wulff

Kæmpe vindmølleproducent er landet i Søften

Kinas førende producent af vindmøller hedder Goldwind. Fredag indviede de det nye danske domicil, der ligger i Favrskov

Af
Michael Wulff

Fredag eftermiddag var der stor reception på adressen Delta i Søften.

Verdens tredjestørste vindmølleproducent Goldwind indviede deres ny danske domicil. Det skete med ord fra borgmester Nils Borring og under overværelse af en række repræsentanter fra Goldwind Kina.

Goldwind Denmark, der er et datterselskab til Goldwind, én af verdens største vindmølleproducenter, blev etableret i februar 2016 med det formål at støtte Goldwinds udviklingsafdeling i Beijing med udvikling af fremtidens vindmøller og tilhørende teknologier.

Gregers Petersen kender Bo Juul Pedersen fra tiden i Hadsten, hvor Bo blev kåret som årets iværksætter for år tilbage. Nu er Bo Juul Pedersen direktør for Goldwind Denmark med 26 ingeniører ansat.

Gregers Petersen kender Bo Juul Pedersen fra tiden i Hadsten, hvor Bo blev kåret som årets iværksætter for år tilbage. Nu er Bo Juul Pedersen direktør for Goldwind Denmark med 26 ingeniører ansat.

Én mand i Hadsten

Det startede med én enkelt medarbejder i et kontorfællesskab i Hadsten, men med en dedikeret opbakning fra Goldwind i Kina og en målrettet rekrutteringsindsats, er medarbejderstaben nu efter to et halvt års drift, vokset til 25 ingeniører.

”Vores målsætning er fortsat vækst, med ansættelse af flere ingeniører og udvidelse af vores aktiviteter. Udover vores nuværende fokusområder, som inkluderer aerodynamik, lastberegning og regulerings algoritmer samt mekanisk-, elektrisk-, hydraulisk-, og elektro-magnetisk-design, vil vi også etablere udviklingsgrupper indenfor monitorering og diagnosticering samt offshore teknologi” siger Chef Ingeniør Bo Juul Pedersen i en pressemeddelelse.

En reception i Favrskov indebærer ofte leverance fra de lokale.

En reception i Favrskov indebærer ofte leverance fra de lokale.

Teknologisk forpost

”Vi ser os selv som en teknologisk forpost, hvor vi følger udviklingstendenser i industrien og i den akademiske verden og i kombination med egne ideer udvikler, tester og modner nye teknologier med den klare målsætning, at bringe LCoE (Levelized Cost of Energy/Electricity), altså prisen på en kWt (kilo watt time) ned på fremtidens Goldwind produkter. Nye software værktøjer, som maskinlæring og optimeringsmetoder muliggør i dag væsentlig automatisering af tidligere manuelle design og analyseprocesser på tværs af forskellige ingeniørdiscipliner, og vi oplever et egentligt paradigmeskifte i udviklingen af vind energi teknologier og ser en meget spændende tid foran os”.

Satser på offshore

Der er ikke kun indenfor software, kuglerne til fremtidens teknologier støbes. Goldwind Denmark har også af moder-organisationen i Kina fået ansvaret for den konceptuelle udvikling af næste generations offshore vindmølle.

”Placeringen på Delta 4 i Søften et par kilometer nord for Skejby og Aarhus Nord er ingen tilfældighed. Østjylland er at betragte som et kompetencecentrum indenfor udvikling af vindmølleteknologi og rekrutteringsmæssigt vil det nye kontor, med plads til 70 medarbejdere, med sikkerhed kunne understøtte vores fortsatte vækst”, lyder det fra HR ansvarlig Dorit Bech Andersen.

Goldwind, Kina:

20 år med design, produktion og salg af vindmøller

44+ GW vindmølle kapacitet installeret globalt

28,500+ vindmøller

11.45 milliarder i børsværdi

2 IPOs: SZSE: 002202, HKEX: 2208

8000+ ansatte, inklusiv 1000+ udviklingsingeniører

Top 3, vindmølleproducent i verden og nummer 1 i Kina

Publiceret 09 July 2018 04:00

SENESTE TV