Landsbyrådet på studietur i Holland

Et genbesøg blev arrangeret efter 'Gentænk Landsbyen'

Repræsentanter fra Landsbyrådet i Favrskov Kommune har sammen med landsbybeboere og Demorådet fra Syddjurs været på besøg i Friesland i Nordholland for at søge inspiration til landsbyudvikling.

Deltagerne var inviteret af Region Friesland og byen Leuwarden, som er europæisk kulturhovedstad 2018.

Besøget var et genbesøg, efter at Friesland og Leuwarden havde besøgt projektet ‘Gentænk Landsbyen’ arrangeret af Favrskov og Syddjurs kommuner i Grundfør september 2017 i forbindelse med at Aarhus var kulturhovedstad.

Deltagerne besøgte forskellige landsbyer i Friesland og så bl.a. projekter om bæredygtighed, mobilitet og demografiske ændringer. Busturen til Holland blev brugt til workshops for at forberede sig på emnerne og hjemturen til evaluering og reflektion over, hvad som kunne implementeres i vores kommuner.

På turen deltog også medarbejdere fra kultur- og fritidsforvaltningen i Favrskov og Syddjurs, LAG Favrskov Randers og en enkelt repræsentant fra Viborg Kommune for at søge inspiration til, hvordan Viborg Kommune kan arbejde med landsbyudvikling og -samarbejde.

De ca. 30 danske deltagere boede i Holland i en nationalpark, som er dannet efter tørvegravning for mange år siden. Billedet er taget efter en sejltur på søer og kanaler i nationalparken, lige inden busturen tilbage til Danmark. /wuf

Publiceret 17 July 2018 11:00

SENESTE TV