Brandårsag hos købmand opklaret

Den voldsomme brand, der ødelagde købmandsforretningen i Spørring forrige uge, er opklaret. "Det var en kompressor i et fryserum, der bukkede under for varmen, så det var en elektrisk fejl, der var skyld i branden," siger Maria Noel fra Dagrofa, der ejer købmanden til TV2 Østjylland.

Ifølge Maria Noel fra Dagrofa er det stadigvæk meget usikkert, om købmanden bliver bygget op igen.

"Sagen ligger lige nu hos forsikringsselskabet, og købmanden venter på en taksator. Hans vurdering kommer til at afgøre stedets skæbne," siger hun til TV2 Østjylland. /wuf

Publiceret 20 July 2018 10:55

SENESTE TV