Jesper Hother i fuld sving med at gøre den kendte bygning midt i Hinnerup klar som 'Kaffebaren.' Foto: Michael Wulff

Jesper Hother i fuld sving med at gøre den kendte bygning midt i Hinnerup klar som 'Kaffebaren.' Foto: Michael Wulff

Der ombygges så der kan brygges - kaffe

'Kaffebaren' bliver et nyt samlingssted i Hinnerup

Af
Michael Wulff

HINNERUP Der knokles på livet løs i den gamle guldsmede-forretning i Jernbanegade i Hinnerup denne sommer.

”Ja, oprindeligt var her jo slagter, køerne stod derovre, hvor Røde Kors nu holder til,” får jeg lige at vide, da jeg øjner et tapet, som er blevet fritlagt under ombygningen. Tapetet rummer motiver fra et køkken.

Det gamle tapet hang i slagterens køkken, da han boede her for flere årtier siden. Foto: Michael Wulff

Det gamle tapet hang i slagterens køkken, da han boede her for flere årtier siden. Foto: Michael Wulff

Nu bliver stedet til ’Kaffebaren’ med forventet åbning i sidste halvdel af august.

Jon Arensbach og hans hustru Signe er også med i Kaffebaren, der skal drives af fire par fra lokalsamfundet. I baggrunden er det en ven, Jesper Langballe, som giver en hånd med på et par feriedage i juli. Han er til daglig journalist ved DR. Foto: Michael Wulff

Jesper Hother og hans hustru Anne Lykke Finker er et af fire par, som har kastet sig ud i, at skabe et nyt samlingssted midt i Hinnerup.

Bygningen, som er en af de mest synlige i Hinnerup, lige i krydset Jernbanegade- Søndergade. Foto: Michael Wulff

Bygningen, som er en af de mest synlige i Hinnerup, lige i krydset Jernbanegade- Søndergade. Foto: Michael Wulff

”Jon (Arensbach, Skafferiet inde ved siden af, red.) kom med ideen om en kaffebar lige her. Så tænkte jeg, at det kunne være godt at gøre det lokalt og sammen med andre at skabe et omdrejningspunkt for byen,” fortæller Jesper Hother, som straks ringede til Anne, der var på konference i Barcelona.

”Det skal vi lige tale om, når jeg er kommet hjem, lød hendes svar,” siger Jesper Hother, der i forvejen samarbejder med Jon i Skafferiet, som Tonic-producent af Absurt.

”Men Kaffebaren er mere et privat projekt.”

De to øvrige par, som indgår i ejerskabet af 'Kaffebaren,' er lokale den kaffe-rister Kim Madsen og hustruen Mette Abildgaard samt øl-entusiasterne Mette Marie Bitsch og Jan D’Souza fra Grundfør.

En væg er væltet, så lokalet nu syner meget større. Indendørs bliver der 20 pladser, og når vejret er til det - som nu - udendørsservering. Foto: Michael Wulff

En væg er væltet, så lokalet nu syner meget større. Indendørs bliver der 20 pladser, og når vejret er til det - som nu - udendørsservering. Foto: Michael Wulff

Kaffe skal der til. Også under opbygningen af 'Kaffebaren.' Foto: Michael Wulff

Kaffe skal der til. Også under opbygningen af 'Kaffebaren.' Foto: Michael Wulff

Publiceret 21 July 2018 08:00

SENESTE TV