Nyt program fra Gjern Aftenskole

Kurser og foredrag er klar til efteråret

gjern Gjern Aftenskole er igen på banen med et spændende program af kurser og foredrag i lokalområdet.

Årets program byder både på ”gamle kendinge” og en del nyheder, blandt andet kurser, hvor man kan lære at gør-det-selv, synge, optage og redigere video, flette med paracord, tegne og male, samt lave flødeboller og indisk mad. I brochuren findes naturligvis også de populære fag inden for bevægelse, litteratur og historie, samt mange forskellige kreative fag.

Programmet byder også på en foredragsrække med fire foredrag, samt et debatarrangement, der dækker vidt forskellige emner. Her kan man komme med til New Zealand og Amazonas, høre om storsvindlere, mordere og forbryderbander i Danmark, samt møde Peter Freuchen og se nærmere på en række af landets mest kendte og elskede dialekter.

Ved tre arrangementer er der sat ekstra fokus på naturen, med tur langs banestien, rundvisning japansk have i Galten, samt på besøg i en bigård, hvor man kan komme helt tæt på biernes verden. Brochuren bliver omdelt i uge 32. Man kan også se hele programmet på www.gjernaftenskole.dk eller hente en brochure fra Gjern Bibliotek.

logy

Publiceret 07 August 2018 05:30

SENESTE TV