Sct. Georgs Gildet lopper igen ved Lilleå

støtte Igennem de seneste mange år har Sct.Georgs Gildet i Hadsten været en fast bestanddel af Lilleå-markedet i Hadsten med gildets loppemarked.

Året igennem indsamles 'lopper' til senere salg ved loppemarkedet, og der er hvert år stor interesse fra de lokale loppekøbere”, som ser frem til at kunne finde en god 'loppe' til en rimelig pris.

10.000 kr. til familiehus

Overskuddet fra loppemarkedet anvendes hvert år til Sct.Georgs Gildets donation til humanitært arbejde. 2018-donationen gik til Tryg-fondens Familiehus i Skejby, der således fik overrakt en check på 10.000 kr.

I lighed med tidligere år håber Sct.Georgs Gildet på mange besøgende og et godt salg ved loppemarkedet ved det kommende Lillå-marked.

jesl

Publiceret 07 August 2018 08:00

SENESTE TV