De nye faciliteter i Hadsten Kultur- & Idrætscenter indvies 16. august. Pressefoto

De nye faciliteter i Hadsten Kultur- & Idrætscenter indvies 16. august. Pressefoto

Det nye kultur- og idrætscenter indvies

Fritid Nu sker det. 19. august klokken 14:00 vil flere års hårdt arbejde fra mange ildsjæle kulminere, når Hadsten Kultur- & Idrætscenter indvies. En gruppe af frivillige fra idrætslivet i Hadsten og lokale erhvervsfolk har igennem mange år kæmpet for udvidelsen.

Der er kommet en helt ny hal, samt renovering af M1 og M2, og så er der også kommet fitnesslokaler oveni. Borgmester Nils Borring vil klippe den røde snor og kultur- & fritidsformand Steen Thomassen samt formand for Hadsten Kultur- & Idrætscenter Rene Jensen vil holde taler. Herudover vil der blive afsløret en ny stenskulptur af Kristen Mark fra kunstudvalget. Der vil være aktiviteter i hallen fra de forskellige idrætsgrene, hvor alle kan være med, og der vil naturligvis være mulighed for at komme rundt og se alle de nye faciliteter.

Festlighederne begynder klokken 14 med taler og klipning af den røde snor. De mange aktiviteter rundt om i centret varer frem til klokken 16.30.

Kapp

Publiceret 11 August 2018 09:30

SENESTE TV

Festlig nytårskoncert i Voldum-Rud

VOLDUM-RUD Søndag 20. januar kl. 14.00 indbyder Voldum-Rud Menighedsråd og organist Jens Morsing traditionen tro til nytårskoncert i Voldum Kirkehus.

"Vi har de sidste fire år haft glæden af at høre pianisten Anne-Marie Meineche spille festlig wiener- og salonmusik med forskellige violinister – og igen i år præsenterer hun Cæcilie Balling, som er 28 år gammel og i fuld gang med at bygge en musikalsk karriere op. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, suppleret med studier i USA hos Milan Vitek," fortæller Morten Sejersen, kirkesanger og PR-medarbejder ved Voldum og Rud Kirker

Udover den rent klassiske musik høres Cæcilie Ballings smukke violinspil også i andre musikalske sammenhænge; således er hun medlem i ensemblet Halvcirkel, der udforsker grænselandet mellem det klassiske repertoire og den moderne lyd.

Balling og Meiniche spiller et festligt og sprudlende program af musik i bl.a. wienergenren, men vil også glæde publikum med iørefaldende stykker i andre stilarter. Imellem værkerne fortæller de to veloplagte musikere anekdoter om musikken og komponisterne.

Der vil være et anstrøg af nytårsfestlighed over programmet, og publikum vil forhåbentlig gå fra koncerten med glad energi til at møde det nye år. I pausen serveres der champagne, kaffe, kransekage og frugt, og der er fri entré til koncerten. wuf