Kirkeklumme: Min mor nedstammer fra aberne - min far er skabt af Gud

Af
Kjeld B. Nielsen

Kirken i Hinnerup

klumme To nybagte mødre mødtes på en café.

"Vi har besluttet, at Sofie ikke skal døbes," sagde den ene mor til den anden, "hun skal selv vælge tro, når hun blir ældre."

"Det forstår jeg godt," sagde den anden mor. "Vi har besluttet, at vi ikke vil tale med vores Sofus. Han skal selv vælge sprog, når han bliver gammel nok."

Den første holdning hører vi tit, og den passer godt ind i tidens inddragelse af børnene i alle mulige forhold.

Den anden holdning er en absurditet.

Men kan man virkelig opdrage børn uden at lade dem påvirke af tro?

Min egen yndlingshistorie stammer fra min datters klasselærer, som hun fortalte på ét af de første klassetrin. På klassen havde de talt om, hvor mennesket kom fra, og min datter havde klogt sagt til klasselæreren: Min mor nedstammer fra aberne, og min far er skabt af Gud.

Som helt lille kunne vores datter sagtens forstå, at der godt kunne være flere svar på et kompliceret spørgsmål.

Min hustrus naturvidenskabelige svar var nyttigt til at forklare hende, hvorfra hun havde sit lyse hår og sine blå øjne. Og sidenhen hvordan hun var genetisk disponeret for det ene og det andet.

Mit eget religiøse svar var ikke så videnskabeligt. Til gengæld sagde det noget om vores identitet. Altså hvem vi er, og hvad meningen med vores liv er.

Den biologiske forklaringsmodel udfolder sig eksplosivt i disse år med kortlægning af genomer og alle mulige kemiske reaktioner. Det er meget godt i forhold til sygdomsforebyggelse. Og fred være med det. Men det grundlæggende menneskesyn er, at du er summen af en række tilfældigheder, og at du selv skal finde på en mening med det hele, som passer for dig.

Kristendommens budskab er, at du ikke kun er summen af en række tilfældigheder, men at hvert enkelt menneske er set og elsket af Gud som hans elskede barn. Dåben er tegnet på dette tilhørsforhold til Gud. Og jo mindre og mere enfoldigt barnet, som vi døber, er, desto bedre. Dåben er en ren kærlighedserklæring.

Jeg ved godt, at kun en tåbe frygter ikke en mors kærlighed til sit barn. Men barnet har faktisk brug for, at få at vide, at det også er elsket af Gud, og at det tilhører Gud. Det er faktisk en befrielse.

Nogle gange har vi brug for at høre det, som vi ikke kan sige os selv. I en verden, hvor vi skal vælge alt mulig og umuligt med stadig højere intensitet, da er det opløftende, at mange forældre stadig tør vælge at give og præge deres børn med en kristen identitet.

Religion er også et sprog

Ligesom barnet lærer at forstå verden ved at lære et eller flere sprog, så sætter kristendommen fortællinger og forklaring på livets store spørgsmål. Og fortællingen er ikke ligegyldig. At fortælle sit barn, at det er set og elsket af Gud forud for alt andet, er den største gave, som man kan give det.

NB: Og selvfølgelig skal man sørge for, at barnet bliver vaccineret, får frisk luft, spiser sundt, får motion, får voksentid og alt det andet.

Publiceret 12 August 2018 10:00

SENESTE TV