Nicolae Matei, Hinnerup, er ny præsident for Lions Hinnerup, der samler ind til det humanitære arbejde gennem en række arrangementer. Pressefoto

Nicolae Matei, Hinnerup, er ny præsident for Lions Hinnerup, der samler ind til det humanitære arbejde gennem en række arrangementer. Pressefoto

Lions Hinnerup har fået ny bestyrelse

foreninger Lions Hinnerup har fået ny bestyrelse, der nu består af præsident Nicolae Matei, Hinnerup, past-præsident Lasse Borgbjerg, Vitten, vicepræsident Ib Hertzum, Hinnerup, klubmester Martin Godsk, Hinnerup, kasserer Kim Bjerregaard, Hinnerup, og sekretær Thor Kleif, Hinnerup.

Vicepræsidenten bliver præsident 1. juli 2019.

Lions Hinnerup fortsætter det humanitære arbejde, hvor man i det forløbne år lokalt blandt andet har støttet Red Maden og pensionistsamvirket, Special Olympics, HOG lederuddannelse, Hammel Fritidscenter Gården og 'Den Grønne villa'.

Internationalt støttes blandt andet et børnehjem i Indien, skolebørn i Cluj, Rumænien og Cocha Bamba, Bolivia og hospitalet San Gabriel, La Paz, Bolivia.

Penge til støtte indtjenes bl.a. fra 'Kunst i Favrskov', oktober ølfest, juletræssalg, Årets Lions Magasin, tombola til byfesten og Irsk Aften i Sløjfen sammen med Favrskovs øvrige Lions klubber. I år holdes Kunst i Favrskov 22.-23. september i Søften Kultur- og Idrætscenter.

jesl

Publiceret 15 August 2018 08:00

SENESTE TV

Festlig nytårskoncert i Voldum-Rud

VOLDUM-RUD Søndag 20. januar kl. 14.00 indbyder Voldum-Rud Menighedsråd og organist Jens Morsing traditionen tro til nytårskoncert i Voldum Kirkehus.

"Vi har de sidste fire år haft glæden af at høre pianisten Anne-Marie Meineche spille festlig wiener- og salonmusik med forskellige violinister – og igen i år præsenterer hun Cæcilie Balling, som er 28 år gammel og i fuld gang med at bygge en musikalsk karriere op. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, suppleret med studier i USA hos Milan Vitek," fortæller Morten Sejersen, kirkesanger og PR-medarbejder ved Voldum og Rud Kirker

Udover den rent klassiske musik høres Cæcilie Ballings smukke violinspil også i andre musikalske sammenhænge; således er hun medlem i ensemblet Halvcirkel, der udforsker grænselandet mellem det klassiske repertoire og den moderne lyd.

Balling og Meiniche spiller et festligt og sprudlende program af musik i bl.a. wienergenren, men vil også glæde publikum med iørefaldende stykker i andre stilarter. Imellem værkerne fortæller de to veloplagte musikere anekdoter om musikken og komponisterne.

Der vil være et anstrøg af nytårsfestlighed over programmet, og publikum vil forhåbentlig gå fra koncerten med glad energi til at møde det nye år. I pausen serveres der champagne, kaffe, kransekage og frugt, og der er fri entré til koncerten. wuf