Nyudtaget JS-målmand er årgang 1973

Jan Blach har snøret støvlerne igen og vogter SGF-målet

Af
Michael Wulff

"Er du Jyllandsseriens ældste spiller," vil jeg gerne vide.

"Jeg er i hvert fald gammel, haha," kommer det fra Søften GFs nye jyllandsseriemålmand, 45-årige Jan Blach.

Han er årgang 1973 og må kandidere til titlen.

Søften GF stod otte dage før sæsonstart med et megaproblem. Den faste målmand skiftede klub øjeblikkeligt, så nu var der brug for en ny.

Jan Blach når højst mod de unge spillere i kampen VRI-Søften GF lørdag eftermiddag.

Jan Blach når højst mod de unge spillere i kampen VRI-Søften GF lørdag eftermiddag.

Telefonopkald

"Vi kiggede medlemslisterne igennem og fik øje på Jan Blach, som de seneste år har spillet serie 5 og old boys," siger formand Morten Wind Lübker.

Træner Martin Løber tog telefonen.

"Kan du stå en træningskamp?" lød det til Jan Blach, som sagde ja.

"Hvad med weekenden efter og træning på tirsdag?" Martin Løber blev ved.

"Og så siger man jo ja," siger Jan Blach, der nu i en alder af 45 år er fast mand på SGFs JS-hold.

Jan Blach vogtede målet lørdag i Risskov, hvor det blev til uafgjort 2-2 mod VRI. Søften GF ligger efter seks kampe fortsat i spidsen for Jyllandsserien. Foto: Michael Wulff

Jan Blach vogtede målet lørdag i Risskov, hvor det blev til uafgjort 2-2 mod VRI. Søften GF ligger efter seks kampe fortsat i spidsen for Jyllandsserien. Foto: Michael Wulff

Men tag ikke fejl. Blach har trænerlicens og er fortsat aktiv på det felt. Når han altså ikke lige vogter målet for vennerne i SGF.

Publiceret 09 September 2018 07:24

SENESTE TV