Myreleg blandt elever fra et tidligere krible krable forløb. Pressefoto

Myreleg blandt elever fra et tidligere krible krable forløb. Pressefoto

Krible krable dyr på dagordenen

kursus Pædagoger og lærere i Favrskov Kommune er på fredag på kursus i krible krable dyr, så mon ikke det kommer på dagsordenen i institutioner og skoler i løbet af den kommende tid. Kurset består af:

1. Natureksperimentariet - vildere krible krable forsøg, metoder, tips og tricks – der arbejdes med tilpasninger i bredest mulig forstand. Hvordan har dyr og planter tilpasset sig livet i dag?

2. Transmogrifmaskinen fra Barn til bille. Forstå dit eget krible krable dyr ved at blive til dyret. Hvordan vi får børn til at forstå et dyr ved at blive til dyret?

3. Matematik og science nu for børn - hvordan lærer vi børn matematik via krible krable forsøg? Oplev at være den lille naturvidenskabelige, nysgerrige videnskabsmand – der laver science forsøg, bioblitz og matematik som 4-10 årig.

4. Forundringsworkshop. Vi går paparazzi tæt på bænkebideren og lærer 'alt', hvad der er værd at vide om den. Laver bænkebiderterrarier, laver dyre- (venlige)- forsøg, arbejder med bænkebiderkunst, matematik og idræt.

Kurset er sponseret af Krible krable midler via Nordea Fonden og Naturvejlederforeningen i Danmark. gs

Publiceret 13 September 2018 06:00

SENESTE TV