Der bliver både udarbejdet en bamse-diagnose og fundet en behandling på Bamsehospitalet. Pressefoto

Der bliver både udarbejdet en bamse-diagnose og fundet en behandling på Bamsehospitalet. Pressefoto

Hospital for bamser og dukker i Hinnerup

børn Alle sovedyr, bamser og dukker kan lørdag 29. september kl. 10-12.30 blive efterset og behandlet af dygtige læger og sygeplejesker på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus.

Bamsehospitalet er et landsdækkende projekt, afholdt af frivillige læge og sundhedsstuderende, med det formål, at præsentere sundhedsvæsenet for de yngste på en venlig og lærerig måde. Ved aktiviteter og behandling af sovedyret, sammen med bamselægerne, får børnene et positivt møde og indtryk af sundhedsfaglige personer og sundhedsvæsenet. Et rigtig skægt og hyggeligt arrangement, der gør fremtidige lægebesøg mere trygge og velkendte for børnene.

Plaster på poten

Bamselægerne kan klare det meste. Først må bamsen måles og vejes, hvad heder den, hvor gammel er den og hvor gør det ondt? Der må både udarbejdes en bamse-diagnose og findes en behandling. Er det mon plaster, gips eller anden kærlig pleje? Bamsehospitalets dygtige læger hjælper din bamse på fode igen.

Behandlingen er ganske gratis.

gs

Publiceret 22 September 2018 06:00

SENESTE TV