Reportage: Alle har deres favoritkage

Frugttærte og romkuglerne var favoritter sammen med den med havthorn til Kagens Dag i Hadsten onsdag eftermiddag

Af
Kian Johansen

Hadsten Der var fuldt kagebord og fuldt hus, da Mester Jacob onsdag holdt Kagens Dag i Sløjfen i Hadsten.

Overskuddet gik til Ældre Sagen i Hadsten, der sammen med bagermester Jacob Overgaard glædede sig over, at 200 fordelt på to runder fik masser af kage og kaffe.

Og der var 15 forskellige at smage på.

Bagermester Jacob Overgaard serverer favoritten for Sonja Damgaard Larsen, nemlig frugttærten. Foto: Kian Johansen

Bagermester Jacob Overgaard serverer favoritten for Sonja Damgaard Larsen, nemlig frugttærten. Foto: Kian Johansen

Det var især Sonja Damgaard Larsen fra Nørager ved Hobro glad for. Hun havde fået ti stykker, da vi taler med hende. En af dem har hun fået flere af.

"Jeg elsker den klassiske frugttærte, men den, og den, og den, er også god," smilede hun, mens hun peger på de lækre kager på fadene.

Selv har Mester Jacob ikke en decideret favorit.

"Så skulle det være den med æble, eller..." Jacob Overgaard holder en en tænkepause og fortsætter.

"Jeg smager jo på de fleste af dem jævnligt, så jeg har ikke lige så mange favoritter. Det vigtigste er jo at de smager godt allesammen."

Aske Søndermark Damgaard fra Hadbjerg nød alle kagerne. Foto: Kian Johansen

Aske Søndermark Damgaard fra Hadbjerg nød alle kagerne. Foto: Kian Johansen

Aske Søndermark Damgaard fra Hadbjergs favorit er romkuglerne, når han at få sagt til sidst, efter at have remset et par stykker op forinden. Og så er han væk, for tallerkenen er fyldt med kager - igen.

"Jeg blev inviteret af min datter, fra Hadbjerg så vi tog herned med alle børnene," afslører Sonja Damgaard Larsen.

Hun er ikke afvisende overfor, at det fremover bliver en tradition.

"Det er lækre kager, den ros skal han have," siger hun og smiler til bagermesteren.

Publiceret 10 October 2018 17:05

SENESTE TV