Bogormen forsøger at forny boghandelen

Siden 2016 har Marie-Louise Kannerup ændret Bogormens profil og sat fokus på Hadstens kulturliv. Hun er indstillet til FBI - Favrskovs Bedste Ide.

FBI Under Marie-Louise Kannerups ledelse har Bogormen i Hadsten haft stor succes med bl.a. forfatteraftener, bogsigneringer med prominente forfattere, julekorkoncerter, vinsmagninger og meget mere.

Det kreative miljø, med et stort udvalg til gør-det-selv folket, har en stor plads i butikken, og Marie-Louise Kannerup sørger for hele tiden at have fingeren på pulsen og være med på de nyeste trends.

Som mor til to børn på hhv. 7 og 9 år, er børne- og ungdomslitteraturen et område, hvor Marie-Louise Kannerup vil gøre en særlig forskel. Det er vigtigt at børn og unge får gode læsevaner, men det stiller også krav til den litteratur, der står på hylderne i Bogormen.

Årsager til nominering

Marie-Louise Kannerup har gjort en indsats for at værne om et samlet butiksliv i Hadsten. Gennem sit arbejde som bestyrelsesmedlem i Hadsten Handel er Marie-Louise Kannerup med til at kæmpe for Hadsten midtby som en attraktiv og hyggelig handelsby, hvor Bogormen også er et stort aktiv.

Hhun kæmper ihærdigt for at gøre boghandelen til allemandseje, ved at lave arrangementer for enhver smag.

Marie-Louise Kannerups alternative måde at drive boghandel på, gør ikke blot en forskel for lokalsamfundet, men er også med til at forøge kendskabet til Bogormen og dermed skabe en større kundekreds. Det viser at Marie-Louise Kannerup er proaktiv på markedet, og at hun tænker på længere sigt, når det kommer til Bogormens udvikling.

Samtidig gør Marie-Louise Kannerup en stor social indsats i Bogormen bl.a. gennem sit store engagement inden for børn- og ungelitteratur. I en tid, hvor teknologier såsom iPhones og iPads tager mere og mere tid blandt børn og unge, gør hun en forskel ved at se børn og unge i øjenhøjde, og motivere til et højere læseengagement.

FBI: Stem nu

    Stem på din favorit til titlen som Favrskovs Bedste Ide (FBI).

    To af fire indstillede kommer i finalen, der afholdes hos LMO i Søften torsdag 15. november fra klokken 12-17.

    Stem på favrskov.lokalavisen.dk

    Favrskov Erhvervsråd står bag FBI, sammen med Favrskov Gymnasium, LMO, Djurslands Bank og Lokalavisen Favrskov.

Publiceret 11 October 2018 09:00

SENESTE TV