Shahab Milani har knoklet i døgndrift for at være klar til åbningen af 'Noosh' fredag 12. oktober. Foto: Wulff

Shahab Milani har knoklet i døgndrift for at være klar til åbningen af 'Noosh' fredag 12. oktober. Foto: Wulff

Nyt koncept: Aftener med iransk mad midt i Hinnerup

Shahab Milani fra Grundfør åbner fredag 12. oktober på Ådalsvej 1 i Hinnerup

Af
Michael Wulff

"Navnet 'Noosh' kommer af det persiske udtryk for 'velbekomme' eller 'skål,' fortæller Shahab Milani, som er ny restauratør i Hinnerup.

Han er rykket ind i de lokaler, som tidligere husede Akropolis på Ådalsvej 1, midt i Hinnerup. Nu satses der på at give danskerne et indtryk af den velsmagende iranske madlavning.

"Vores specialitet er hjemmelavede grillspyd med marineret oksekød eller safranmarineret kyllingefilet."

Shahab Milani bor i Grundfør med sin hustru Alexandra og børnene på 8 og 6, William og Sofia.

Familienavnet Milani lyder italiensk, "men det er fordi min tiptip-et-eller-andet kom fra Italien til Persien engang."

'Noosh' betyder 'velbekomme' eller 'skål' fortæller Shahab Milani, der som tre-årig kom til Danmark med sin familie.

'Noosh' betyder 'velbekomme' eller 'skål' fortæller Shahab Milani, der som tre-årig kom til Danmark med sin familie.

Anderledes smagsoplevelse

"Vi opdagede, at lokalet var ledigt her på Ådalsvej. Og så tænkte jeg, at Hinnerup trængte til et alternativ til de allerede eksisterende muligheder for at spise."

Der vil være mulighed for at tage maden med hjem eller nyde stemningen i restauranten med afdæmpet iransk musik i højtalerne og den gæstfrihed, som iranere er kendt for.

Restauranten har til en start åbent i aftentimerne fra torsdag til søndag. Til daglig er Shahab Milani afdelingschef i en fagforening.

Shahab Milanis restaurant ligger midt i Hinnerup. Han og familien kom til Grundfør for et år siden fra en mangeårig tilværelse i Aarhus. Foto: Michael Wulff

Shahab Milanis restaurant ligger midt i Hinnerup. Han og familien kom til Grundfør for et år siden fra en mangeårig tilværelse i Aarhus. Foto: Michael Wulff

Det er anden gang på kort tid, at Grundfør-borgere åbner i bymidten af Hinnerup. For få uger siden åbnede Kaffebaren på den anden side af gaden.

"Ja, de gør det godt derovre med det, de byder på. Det giver en god synenergi, når vi får skabt noget liv her i byen i aftentimerne," mener Milani.

Publiceret 11 October 2018 05:59

SENESTE TV