Pressefoto.

Pressefoto.

Halvanden million kroner til Ulstrup-folk

Landsforeningen Talentspejderne, der har hovedsæde i Ulstrup, har modtaget støtte på 1,5 mio. fra Lemvigh-Müller Fonden. Pengene skal bruges til at udbrede Talentspejdernes koncept til Nordsjælland.

”Det er en stor anerkendelse af vores forening, at vi har modtaget så mange penge fra denne fond. Med støtten kan vi nu brede os ud til flere endnu kommuner end de 20 kommuner i hele landet vi findes i i dag”, siger sekretariatschef Tom Thinggaard Pedersen.

Landsforeningen Talentspejderne startede i 2010. I perioden 2012-2015 udviklede foreningen – i samarbejde med landets førende læringseksperter - et talentprogram for unge i 7.-9. klasse, der har brug for støtte til at få deres evner og talenter frem i lyset. Det er frivillige fra lokale virksomheder, samt efterlønnere og pensionister, der stiller sig til rådighed som talentspejdere for de unge.

Sammen med de unge gennemgår talentprogrammet bestående af 24 møder af halvanden time. Efter kort tid begynder den unges evner og talenter at komme frem i lyset. Nu rettes fokus ind på, hvilke uddannelser og job der efterspørger lige nøjagtig disse kompetencer.

Publiceret 19 October 2018 06:00

SENESTE TV

Festlig nytårskoncert i Voldum-Rud

VOLDUM-RUD Søndag 20. januar kl. 14.00 indbyder Voldum-Rud Menighedsråd og organist Jens Morsing traditionen tro til nytårskoncert i Voldum Kirkehus.

"Vi har de sidste fire år haft glæden af at høre pianisten Anne-Marie Meineche spille festlig wiener- og salonmusik med forskellige violinister – og igen i år præsenterer hun Cæcilie Balling, som er 28 år gammel og i fuld gang med at bygge en musikalsk karriere op. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, suppleret med studier i USA hos Milan Vitek," fortæller Morten Sejersen, kirkesanger og PR-medarbejder ved Voldum og Rud Kirker

Udover den rent klassiske musik høres Cæcilie Ballings smukke violinspil også i andre musikalske sammenhænge; således er hun medlem i ensemblet Halvcirkel, der udforsker grænselandet mellem det klassiske repertoire og den moderne lyd.

Balling og Meiniche spiller et festligt og sprudlende program af musik i bl.a. wienergenren, men vil også glæde publikum med iørefaldende stykker i andre stilarter. Imellem værkerne fortæller de to veloplagte musikere anekdoter om musikken og komponisterne.

Der vil være et anstrøg af nytårsfestlighed over programmet, og publikum vil forhåbentlig gå fra koncerten med glad energi til at møde det nye år. I pausen serveres der champagne, kaffe, kransekage og frugt, og der er fri entré til koncerten. wuf