Onsdag formiddag klokken 11.00 tog Lokalavisen dette billede. En sten af denne størrelse kan påføre biler og mennesker stor skade. Foto: Kian Johansen

Onsdag formiddag klokken 11.00 tog Lokalavisen dette billede. En sten af denne størrelse kan påføre biler og mennesker stor skade. Foto: Kian Johansen

Mistænkt fundet: Flere sten kastet fra bro i Hadsten

Mistænkt person skal afhøres for at have kastet herregårdsten både tirsdag og onsdag

Af
Kian Johansen

Hadsten En yngre person er mistænkt for at have kastet med flere sten i to omgange, fra broen der krydser Randersvej/Skanderborgvej i Hadsten.

Det bekræfter Østjyllands Politis pressemedarbejder, Jakob Christiansen overfor Lokalavisen Favrskov.

"Vi er i øjeblikket i gang med at efterforske sagen, der blev politianmeldt klokken 6.45 onsdag morgen," fortæller pressemedarbejderen.

To omgange stenkast

Ifølge avisens oplysninger skulle en person klokken 6.37 have taget en eller flere herregårdssten, der lå i en bunke foran et nærliggende hus på Skovvej og derefter kastet dem ned fra broen.

Der er ingen meldinger om folk der er kommet til skade i forbindelse med stenkastene.

Også i går, tirsdag over middag, er der kastet sten ud fra broen og ned på Randersvej, bekræfter Jakob Christiansen, der formoder, at der er tale om den samme person der har udført begge gerninger.

"Vi har endnu ikke afhørt eller anholdt den mistænkte. Men vi formoder, at vedkommende har kastet sten begge dage."

Nærpolitiet i Hadsten var ude at sikre spor onsdag formiddag. Foto: Kian Johansen

Nærpolitiet i Hadsten var ude at sikre spor onsdag formiddag. Foto: Kian Johansen

Allerede tirsdag kunne man læse opslag på Facebook Hadsten læse om den første runde stenkast, onsdag er flere kommentarer kommet til og her handler det om stenkastet i morges.

Risikerer fængselsstraf

En person der kaster med sten på denne måde, risikerer at blive tiltalt efter straffelovens paragraf 252 der lyder: "Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed."

Men da ingen er kommet til skade, ender det med al sandsynlighed ikke med andet en kraftig påtale fra politiet, lyder Lokalavisens Favrskovs vurdering.

Det vides ikke med sikkerhed hvor mange sten der er kastet, og om nogle er landet på vejen. Denne herregårdssten ligger dog dybt i den bløde rabat. Foto: Kian Johansen

Det vides ikke med sikkerhed hvor mange sten der er kastet, og om nogle er landet på vejen. Denne herregårdssten ligger dog dybt i den bløde rabat. Foto: Kian Johansen

"Vi vil gerne høre fra vidner, der har set noget i området fra omkring tirsdag middag og frem til klokken 6.37 onsdag," siger Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi. Politiet kan kontaktes på 114.

Publiceret 31 October 2018 13:30

SENESTE TV