Brugskeramik på Hammel Bibliotek

Udstilling Så er der brugskeramik på Hammel Bibliotek. Det er pottemager Lars Henrik Kähler fra Haslund, der er månedens udstiller i november på Hammel Bibliotek.

”Jeg er femte generation af pottemagerfamilien fra Næstved og har arbejdet med keramik i nu mere end 55 år, og da min familie nu har været pottemagere i mere end 175 år, kan man måske godt sige, at jeg er arveligt belastet," siger Lars Henriks om sig selv og fortsætter:

"Jeg kom i lære i 1960 hos Herman A. Kähler i Næstved med min fader Nils J. Kähler som min læremester. Arbejdede efter min læretid på forskellige værksted for senere at blive lærer for pottemageruddannelsen i Danmark og var lærer her fra 1973 til 1992, på henholdsvis teknisk skole i Sønderborg og Randers.”

Lars Henrik har siden 1985 haft eget værksted i Haslund ved Randers og har haft forskellige separat udstillinger i Danmark og udland. Han har endvidere undervist inden for keramik i Grønland og England.

Udstillingen kan ses frem til fredag 30. november på Hammel Bibliotek.

Kapp

Publiceret 09 November 2018 07:15

SENESTE TV