1. og 2. december står KFUM-spejderne igen på torvet med salg af juletræer, dekorationer, gløgg og æbleskiver, tombola m.m. Pressefoto

1. og 2. december står KFUM-spejderne igen på torvet med salg af juletræer, dekorationer, gløgg og æbleskiver, tombola m.m. Pressefoto

Spejdere holder jul på torvet inden flytning

aktiviteter Hos KFUM Spejderne Ulstrup Gruppe er der store forandringer på vej i det nye år. Spejderne skal flytte fra den nuværende lokalitet på Daugbjergvej til den tidligere børnehave på Solsortevej.

Bygningen på Daugbjergvej er i meget dårlig stand, og flytningen sker som led i en såkaldt 'arealoptimering' i forhold til kommunens bygningsmasse. Spejderne skal dele den nye bygning med flere andre interessenter som blandt andet Billedskolen og Café Sløjfen.

Spejderne får deres egen afdeling i den ene ende af såvel bygning som grund i det, der bliver en form for 'multihus' i Ulstrup, hvor mange frivillige kan have deres gang.

Indtil da fortsætter de vanlige spejderaktiviteter og næste større arrangement er det traditionsrige 'Jul på Torvet'.

Lørdag 1. og søndag 2. december er der salg af juletræer, dekorationer, gløgg og æbleskiver, tombola m.m. Talen søndag bliver af forstander Jesper Emil Sørensen, Gudenådalens efterskole. Her medvirker desuden Gudenåkoret under ledelse af Lars B. Olesen og julebelysningen tændes med Ulstrup Lokalråd.

jesl

Publiceret 11 November 2018 06:00

SENESTE TV