Klumme:

Måske fordi

Af
Margrethe Münster Berg

barselsvikar for sognepræst Lise Uhrskov i Voldum og Rud sogne samt i Haldum

Grundfør og Vitten sogne

”Hvorfor skal jeg blive ved med at være medlem af Folkekirken,” spurgte en bekendt mig.

Lad os foretage et lille tankeeksperiment. Hvis vi alle meldte os ud i dag, nedlagde Folkekirken og afskaffede alle kristne frikirker i landet, og tillige afskrev kristendommen som et overstået kapitel i en moderne, sekulariseret verden, så ville der ikke blive holdt gudstjenester, konfirmationsforberedelse, minikonfirmandundervisning, ingen kirkelige begravelser eller bryllupper. Dåb ville være meningsløs som indgangsbillet til den kristne menighed.

Der findes jo udmærkede alternativer at markere livsovergange med i form af navngivning, borgerlig eller humanistisk konfirmation eller non-firmation og ditto vielser og begravelser.

Skulle vi trænge til åndeligt input, så er der foredrag, bøger og messer om den slags emner, og muligheder for at praktisere yoga, healing, shamanisme, meditation - og ligesindede at dyrke dette sammen med.

Eller vi kunne konvertere. Ville vi mon savne noget? Måske. Men lad os køre tankeeksperimentet endnu længere ud.

Hvad nu, hvis kvinderne ved graven påskemorgen bare havde holdt mund med, hvad de havde set dér, at graven var tom, og med at de havde genkendt Jesus, som de først troede, var havemanden? Så havde disciplene aldrig hørt om det.

Hvad nu, hvis disciplene ikke havde taget opgaven på sig at gå hen og gøre alle folkeslagene til Jesu disciple ved at døbe dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og ved at lære dem at holde alt det, som Jesus havde befalet dem? Ja, så havde der ikke været mange kristne, som Paulus og andre kunne forfølge.

Hvad nu, hvis samme Paulus ikke havde ladet sig overbevise om, at han selv mødte den opståede Jesus, nu kaldet Kristus? Så var budskabet om hans liv, død og opstandelse ikke blevet spredt geografisk til hele det daværende Romerrige, hvor Paulus fik oprettet menigheder.

Hvad hvis de første kristne ikke havde fortalt de mange mundtlige fortællinger om Jesus videre eller havde skrevet dem ned, inden de sidste, der kunne huske dem, var døde? Så havde vi aldrig fået nogen Bibel.

Hvad hvis Luther ikke havde gjort op med den katolske kirke og oversat biblen? Så måtte vi stadig læse den på latin, og fortsat være henvist til, at præster alene kunne og måtte udlægge teksten.

Hvad hvis Grundtvig ikke havde skrevet sine salmer og med kristendommen som inspiration opfundet højskolen og andelstanken?

”Ja, hvad så?”

Ja, hvis ikke alle disse mennesker igennem tiden og tit under livsfarlige forhold havde givet budskabet videre, så havde vi aldrig hørt det. Ville vi mon så savne noget i dag?

Jeg ved, at jeg ville savne at høre lignelsen om 'Den fortabte søn' – og især om faren, der med åbne arme tager imod sin søn, da denne vender hjem efter virkelig at have kvajet sig og soldet alle pengene op.

Jeg ville savne at høre Paulus fortælle, at størst af alt er kærligheden, som tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Ikke min kærlighed eller vores - men Guds. Den Gud, som gennem Big Bang og evolutionen har skabt og fortsat holder alt i gang.

Jeg ville savne at synge 'Et barn er født i Betlehem' og muligheden for at sende børn på fri-, efter- og højskoler.

Jeg ville savne at vide, at jeg i dåben kunne lægge mit spædbarn i Guds hånd, og at høre ”af jorden skal du igen opstå” sagt over mine døde kære.

Jeg ville savne at få at vide, at jeg er elsket og uendeligt meget værd, uanset hvordan jeg klarer mig i skolen, i uddannelsessystemet, på eller udenfor arbejdsmarkedet, om jeg er syg eller rask, barn eller voksen, kvinde eller mand, rig eller fattig, i et parforhold, single, fraskilt eller enke, forældre eller barnløs, homo-, hetero-, trans- eller aseksuel, uanset hudfarve og etnicitet, og uanset størrelsen på min tro.

Skulle det være grund nok til at blive i Folkekirken, som jo bare er den måde, vi har organiseret os på her i landet? Det må enhver tage stilling til. Og mens man gør det, så kan man medtænke, at kristendommen altid kun er én generation fra at uddø - pt. vores.

Publiceret 11 November 2018 09:30

SENESTE TV