Video:

Airbagvest, post-app og familiekasse skal dyste om årets idé

Innovationsklasse fra Favrskov Gymnasium har tre ideer klar til FBI

Af
Kian Johansen

FBI På Favrskov Gymnasium har omkring 25 elever faget innovation og onsdag præsenterede de i grupper hver deres ide.

Tre ideer skal i finalen under FBI (Favrskovs Bedste Ide, red).15. november.

Og det blev ideen om en diskret sikkerhedsvest med airbag der skal redde cyklister, en app kaldet Correro, der skal sende pakker rundt i landet, via frivillig tilmelding til appen, samt familiepakker med sundt slik, en gave, ideer til lege og aktiviteter og en tur i Legoland til den travle familie.

Mikkel Hyllested præsenterede sammen med sine to kammerater konceptet Correro, hvor du sender pakker via en app. Folk melder sig frivilligt til at fragte pakker. Det er inspireret af 'Gomore'. Foto: Kian Johansen

Mikkel Hyllested præsenterede sammen med sine to kammerater konceptet Correro, hvor du sender pakker via en app. Folk melder sig frivilligt til at fragte pakker. Det er inspireret af 'Gomore'. Foto: Kian Johansen

Fra Google til løsninger

Der har været en del læring for eleverne under forløbet, hvor de er blevet udfordret til at tænke ud af boksen.

"Før søgte jeg jo bare på Google, hvis der var et problem. Men nu kan jeg godt se at vi selv kan finde løsninger. Erkendelsen er vel overgangen fra barn til voksen. Hvis du vil have indflydelse i verden, så må du gøre noget," siger August Esbensen eftertænksomt, da vi spørger hvad han har fået ud at at skulle bruge tid på selv at udtænke innovative ideer.

To af grupperne præsenterede løsninger, hvor du ikke skal stå i kø i supermarkederne. Denne gruppe ville have kurve og indkøbsvogne med indbygget vægt, der registrerer dine køb. Ligesom den anden gruppe startede de pitchen med

To af grupperne præsenterede løsninger, hvor du ikke skal stå i kø i supermarkederne. Denne gruppe ville have kurve og indkøbsvogne med indbygget vægt, der registrerer dine køb. Ligesom den anden gruppe startede de pitchen med "Vil du undgå køer." Og viste så billeder af en ko. Derfor knækkede pigerne sammen af grin, fordi deres indledning allerede var taget. Foto: Kian Johansen

"Vi startede faktisk ud med en app til offentlig transport, der skulle forhindre overfyldte busser, men da vi kom til at tænke på mountainbikere, i skoven, så kom vi på en sikkerhedsvest med airbag, der udløses, hvis du falder," fortæller Mathilde Netopil, Rikke Nielsen og Alberte Ovesen.

"Det er virkelig udfordrende at finde på løsninger på ting du oplever hver dag, for der findes mange gode løsninger," siger de tre. og tilføjer:

"Det hårde er at finde et problem i verden og så løse det."

FBI i Favrskov

    FBI afholdes med afstemning og kåring hos LMO i Søften 15. november, hvor alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig til Favrskov Erhvervsråd.

    En afstemning i salen, samt en vurdering af dommerne på dagen, bestemmer hvem der vinder priserne.

    Samme dag præsenteres også finalisterne i "Young Stars", hvor elever fra Favrskov Gymnasium pitcher deres ideer.

    Bag Favrskovs Bedste Iværksættere står Favrskov Erhvervsråd, i samarbejde med blandt andet Lokalavisen Favrskov, Djurslands Bank, LMO og Favrskov Gymnasium.

Publiceret 13 November 2018 08:00

SENESTE TV