Dødt træ i Bidstrupskovene, hvor ejeren forstår at give plads til naturskov ind mellem produktionsskoven.

Dødt træ i Bidstrupskovene, hvor ejeren forstår at give plads til naturskov ind mellem produktionsskoven.

Er Favrskov en ægte grøn kommune?

Ønske fra DN: En rig og mangfoldig natur, rent drikkevand, et smukt landskab og en bæredygtig levevis for kommunens borgere.

Af
Alfred Borg, formand for

DN i Favrskov

vision Der er vel en almindelig opfattelse, at Favrskov er en grøn kommune. Men kigger man nærmere efter, står det ikke så godt til med kvaliteten af naturen og biodiversiteten, og vi mangler større sammenhængende gamle naturområder.

Vi har en del skov, men mest privat skov, der er produktionsskov med ens, høje og slanke træer, der står tæt uden lysåbninger til dyr og planter og uden gamle krogede eller væltede træer med svampe og huller til fuglene. Vi mangler lysninger i skovene, blomstrende enge og tørre overdrev til sommerfugle og insekter, der er starten på fødekæden til firben, fugle og større dyr.

Forskere på Aarhus Universitet har i 2017 udviklet et Naturkapitalindeks, der viser, hvor meget natur hver af de 98 danske kommuner har, og hvordan naturens tilstand er. Her scorer Favrskov desværre ret lavt.

Håbet er lysegrønt

Men der er håb forude. Hvis vi som borgere vil det, og hvis politikerne er med på det, kan vi gøre meget. Vi skal først og fremmest sikre den natur, vi har. For nye naturområder er mange år undervejs - faktisk flere hundrede år - om at nå til en variation i naturrigdom, hvor hele cyklus’en er med. Forgængeligheden skal ske af sig selv, og den giver grokraft til ny natur.

Det er samtidig vigtigt at udlægge nye naturområder for at sikre og styrke de eksisterende med plads og afstand til de trusler, der eksisterer. Både fra byer, veje og ikke mindst landbrug, hvor det høje effektivitetsniveau desværre betyder udledning af både gift og gødning. Det tåler de sarte, sjældne og mere nøjsomme planter ikke. Derfor ender vore naturområder groft sagt med en monokultur af kvikgræs og brændenælder. En del af løsningen kan også være en trinvis omlægning af landbrugsproduktionen til økologi.

Nye skove

Der er allerede plantet en del ny skov i Hinnerup-området, med Naturstyrelsen som ejer og forhåbentlig garant for, at der bliver naturskov ud af det.

Vi ser frem til, at der sker tilsvarende skovrejsning i Hadstenområdet, hvor der netop er gang i indsatsplaner for at sikre grundvandet. Det vil være fantastisk, hvis det lykkes.

Storkene på engen

Men det handler ikke kun om skove.

Vi skal også sikre genopretning af de mange vådområder som reelt ikke egner sig til landbrugsdrift. Vi ser frem til, at det store område mellem Hadsten, Lerbjerg, Vissing og Galten bliver naturgenoprettet i sin helhed.

Her var der for 100 år siden over 100 storkepar. Vi ved, at kommunen arbejder med det, og DN bakker op om det, alt det vi kan.

Viberne og vandhullerne skal igen have en chance

Men også de mange små vandhuller lider nød på grund af gødningsrester, der har slået de sarte dyr og planter ihjel.

Nogle er fyldt op med jord eller er inddæmmet med stejle brinker, så viberne ikke har en chance længere.

Antallet af viber i Danmark er reduceret til en fjerdedel af, hvad der var for blot 50 år siden.

Vi ser for os i fremtidens Favrskov, at mange af disse huller igen bliver retableret. Drænene fjernet så der igen kan stå vand med varierende vandstand, måske tørre helt ud om sommeren. Vi har f.eks. set det ved Frøkjær ved Grundfør, hvor man tidligere kunne høre frøerne helt op til byen.

Alle skal let kunne komme ud i naturen

Vi ser også for os i fremtidens Favrskov, at alle borgere har fri adgang til naturen.

Det skal være et mål, at alle byer og landsbyer skal have mindst én grusvej eller sti til et naturområde indenfor 2-300 m. Og at byens borgere kender den natur, de har lige om hjørnet.

Kun sådan kan de være med til at værne om den og forbedre forholdene for planter og dyr. Det kan bl.a. ske ved udbygning af Favrskov-ruterne og formidlingen herom.

Der er et fint arbejde i gang, men der mangler en del, og frem for alt mangler der politisk vilje til også at erhverve rettigheder, hvor der mangler en stump sti for at få de bedste forbindelser.

Publiceret 15 November 2018 09:00

SENESTE TV