Landsbyen Sall vandt titlen som Årets Landsby i 2018 og 150.000 kroner. Det blev fejret behørigt. Indsendt foto

Landsbyen Sall vandt titlen som Årets Landsby i 2018 og 150.000 kroner. Det blev fejret behørigt. Indsendt foto

Hvem efterfølger Sall?

Indstillingen starter til at blive Salls efterfølger som 'Årets Landsby'

Favrskov "Er der udvikling i din landsby? Har I et stærkt lokalt engagement, og samarbejder I med nabolandsbyen? Måske har I endda også øje for natur, klima og kultur? Så kan det være, at din landsby bør indstilles til Region Midtjyllands Landsbyprisen 2019," lyder det i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.

Den fortæller også, at det er lige nu, landsbyer på højest 2.000 indbyggere kan indstilles til prisen, hvor der ud over æren følger 150.000 kroner til faciliteter og aktiviteter i byen.

Landsbyprisen gives hvert år til en landsby eller en gruppe af landsbyer, der viser nye veje for fornyelse og udvikling.

Sall vandt på fællesskab

Vinder i 2018 blev Sall i Favrskov Kommune.

Prisen sætter fokus på landsbyer og landsområder som attraktive steder at leve.

Ti år i træk har prisen være uddelt efter stort set uændrede kriterier. Men i år har Udvalget for Regional Udvikling besluttet at revidere kriterierne for uddeling:

"På 10 år er der sket en ændring i, hvordan vi tænker udvikling – også i vores landdistrikter. Det skal prisen selvfølgelig afspejle. Vi ved, at adgang til natur og kultur er vigtigt. Det samme er det, at initiativer i landsbyer er langtidsholdbare, og at udviklingen i området bygger på et stærkt lokalt engagement og samarbejde. Attraktive landsbyer i udvikling handler om meget mere end fremgang i indbyggertal, og om den lokale brugs kan overleve," forklarer formand for Udvalget for Regional Udvikling Jørgen Nørby (V).

Publiceret 15 November 2018 08:15

SENESTE TV