Video: "Den kan få testiklerne til at falde ned i pungen." Chili Klaus lokker chili i Anders

Claus Pilgaard afbrød eget foredrag om iværksætteri og lokkede chili i Anders fra publikum

Af
Kian Johansen

Det blev en anderledes dag for erhvervskonsulent Anders Starberg Pedersen fra Favrskov Kommune.

Under et oplæg om iværksætteri og før kåringen af Favrskovs Bedste Iværksættere torsdag eftermiddag hos LMO i Søften, fik Chili Klaus lokket Anders Starberg Pedersen til at spise en chili.

"Jeg har en chili der - jeg vil ikke sige - kastrerer dig - men jeg har en der kan få testiklerne til at falde helt ned i pungen," lød tilbuddet fra Chili Klaus til en lettere beklemt Anders Starberg Pedersen, der heldigvis fik en lidt mildere chili attygge på.

"Du skal blive ved med at tygge, så du tager kampen i munden og ikke i maven," lød det rutineret fra Chili Klaus, der bagefter fortsatte sit oplæg om, hvordan han var blevet iværksætter.

Du kan se i videoen hvordan det gik med chili-gnaskeriet.

Publiceret 16 November 2018 02:02

SENESTE TV