Kim Christiansen fik æren af, at lade champagne springe. Foto: Kian Johansen

Kim Christiansen fik æren af, at lade champagne springe. Foto: Kian Johansen

Trinbræt:

Pres på med pressemøde i Laurbjerg

Møde i Laurbjerg markerede endegyldigt bevis på, at at trinbrættet nu kommer i 2021

Af
Kian Johansen

Laurbjerg Et lille pres er nu lagt over på Banedanmarks skuldre efter at partierne udenfor regeringen i sidste uge endegyldigt slog fast, at der er 15 millioner kroner til et trinbræt i Laurbjerg.

Dermed skal Banedanmark som det mindste anlægge et skrabet trinbræt, mens man hen ad vejen så må finde ud af, hvordan resten af pengene skal skaffes. For eksempel til et ur og skilte.

"Nu er vi i gang, og vi har med forliget sikret, at trinbrættet kommer, uanset hvad," fortalte Kim Christiansen, der er transportordfører for Dansk Folkeparti i Folketinget.

Kim Christiansen (DF) kiggede sammen med Mikael Andersen, der ejer Bøsbro Kor og Birgit Liin på området, hvor et trinbræt skal står klar i 2021. Foto: Kian Johansen

Kim Christiansen (DF) kiggede sammen med Mikael Andersen, der ejer Bøsbro Kor og Birgit Liin på området, hvor et trinbræt skal står klar i 2021. Foto: Kian Johansen

Han forklarede, at Banedanmark indtil nu ikke har villet forholde sig konkret til projektet, da man har afventet en politisk beslutning.

"Men nu har vi med flertallets stemmer udenom regeringen markeret, at det er der."

Trinbrættet på sporet

Beslutningen blev markeret med et pressemøde i mandags, hvor Birgit Liin, formand for Borgergruppen ”Trinbrættet tilbage til Laurbjerg” og medlem af Favrskov Byråd for Venstre, havde valgt at invitere Kim Christiansen, der ifølge hende har en stor del af æren for, at Laurbjerg nu får et trinbræt fra 2021.

Niels Kallehave, medlem af Favrskov Byråd for Dansk Folkeparti, og Anders G. Christensen (V), formand for Teknik-og Miljøudvalget deltog, mens enkelte naboer og borgere også fik kransekage og champagne foran den gamle togstation, der dog ikke kommer til ære og værdighed igen, da trinbrættet placeres længere henne langs banen og tæt på broen over Hammelvej.

"Jeg glæder mig på alle børnefamiliernes vegne, der nu snart både kan komme til og fra Laurbjerg med toget," sagde Mikael Andersen, der som ejer af den tidligere Bøsbro Kro bliver næsten-nabo til trinbrættet.

Ros til Kim C

Hvordan har i det med, at det er én med et helt andet partibogstav, udenom Venstre, der står her i dag og kan præsentere trinbrættet?"

"Jeg vil gerne rose Kim for at han kunne finde 90 mandater og skaffe et politisk resultat. Det er på grund af personlige relationer og hårdt arbejde, at vi nu får trinbrættet til Laurbjerg, det bliver fedt for Favrskov," sagde Anders G. Christensen.

Han tilføjede:

"Det her er det største bevis på, at andre kan lære af det her, hvis man ønsker store infrastruktur-projekter ført ud i livet."

Dermed hentydede han til især Birgit Liins utrættelige arbejde for et trinbræt siden 2012.

Hun har bid for bid tygget Banedanmarks rapporter igennem og spurgt ind til faktuelle forhold, for eksempel hvorfor man i sin tid afviste et trinbræt i Laurbjerg, med henvisning til nærheden til Langå Station. Målingen var foretaget i fugleflugtslinje og ikke målt via vejnettet. Derudover har hun brugt en del tid på at netværke og tale Laurbjergs sag i mange sammenhænge. Men altid med et fagligt og sagligt udgangspunkt.

Har der overhovedet været en rapport, I har kunnet stole på?,

"Vi har brugt en del tid på at undersøge sammenhængen og spørge ind til tingene," smilede Birgit Liin diplomatisk.

Mens der bliver brugt foreløbig 15 millioner kroner på selve trinbrættet, så har Favrskov Kommune i årevis haft afsat 5,5 millioner kroner. De skal blandt andet bruges til at lave en forplads og til en parkeringsplads ved trinbrættet.

Publiceret 05 December 2018 16:47

SENESTE TV