F.v. De to venner Flemming Thomassen og Brian Axelsen kender hinanden mange år tilbage. Nu er de blevet makkere i 'Jysk Alarm & Sikring'. Foto: Anette Bonde.

F.v. De to venner Flemming Thomassen og Brian Axelsen kender hinanden mange år tilbage. Nu er de blevet makkere i 'Jysk Alarm & Sikring'. Foto: Anette Bonde.

Erhverv: De spænder ben for indbrudstyvene

Jysk Alarm & Sikring er rykket ind i Søndergade i Hadsten

Af
Anette Bonde

erhverv 'Jysk Alarm & Sikring' står der på facaden Søndergade 5 i Hadsten.

"Vi vil gerne i højere grad være en del af bylivet, så også privatkunderne naturligt finder indenfor. Her kan de både se og røre låsene og få uforpligtende faglig vejledning."

Nyt navn

30. november holdt Flemming Thomassen og Brian Axelsen reception i anledning af, at de har overtaget Frank Rasmussens låsefirma, 'Jysk Låse & Alarm'. I samme omgang har de byttet adressen på Ålykkevej i Hadsten ud med lokaler i Søndergade og ændret virksomhedens navn til 'Jysk Alarm & Sikring'. Frank Rasmussen vil stadig være tilknyttet forretningen.

De tilbyder låse, nøgler, alarmer, adgangskontrol, videoovervågning og oplukning. Det meste til et fast tilbud inklusiv montering.

Forretningen har godt fat i erhvervskunderne, men også flere private er begyndt at gå op i tyverisikring.

"Det er ikke vores fornemmelse, at antallet af indbrud er stigende. Den store forskel er nok, at hr. og fru Danmark er begyndt at tænke på sikring af hjemmet."

Publiceret 06 December 2018 08:15

SENESTE TV