De står stolt ved den nye 25.000 kroners BridgeMate. Find Albrechtsen, Bente Middelboe, Ib Søndergaard, Margit Bagger, Lykke Albrechtsen, samt formand Sonja Christensen, alle fra Hadsten Bridgeklub. Privatfoto

De står stolt ved den nye 25.000 kroners BridgeMate. Find Albrechtsen, Bente Middelboe, Ib Søndergaard, Margit Bagger, Lykke Albrechtsen, samt formand Sonja Christensen, alle fra Hadsten Bridgeklub. Privatfoto

Donation:

Computer skal regne den ud

Af
Kian Johansen

Hadsten En 25.000 kroners dyr computer skal nu til at regne den ud for de godt 50 bridge-medlemmer i Hadsten Bridgeklub, der holder til på Sundhedscentret på Hovvej i Hadsten.

Klubben har søgt Velux Fonden om pengene, og det har givet mulighed for at købe en BridgeMate computer.

Den gør det muligt at taste resultaterne ind med det samme, når der afholdes turneringer, fortæller mangeårig formand Sonja Christensen.

Det er klubbens første spritnye computer. Førhen skulle turneringslederne gennemgå resultaterne med kuglepen og papir og regnestillingerne ud efter turneringen. Det er helt slut med BridgeMate, der også er koblet op på Danmarks Bridgeforbunds servere, så alle data gemmes.

Resultatet tastes ind med det samme på de viste terminaler på billedet.

"Og så er den god til at melde fejl, hvis vi ved uheld får sammenblandet kortene. Det sker af og til. Computeren opdager det simpelthen, når spillerne melder ud," forklarer Sonja Christensen.

Publiceret 09 January 2019 06:00