FOTOS: Hadsten Brandstation indviet på dato 0112

Beredskab & Sikkerhed kunne lørdag indvie den helt nye brandstation i den sydlige del af Hadsten.

Af
Michael Wulff

Et par hundrede gæster var lørdag middag mødt frem og fyldte garagen på den splinternye brandstation på Ginneruplundvej 1 i den sydlige del af Hadsten.

"Borgmesteren skal ind i midten," lød det fra chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen, Østjyllands Politi samt Thomas Dietz, brandchef hos Falck Danmark. Nils Borring sagde i sin tale, at datoen for indvielsen af netop en brandstation var pudsig, hvis man kigger på tallene sådan her 190112. Foto: Michael Wulff

Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl, Beredskab & Sikkerhed Randers-Favrskov-Djursland, bød velkommen og glædede sig over de rammer, som kan skabe rigtig gode forhold for de passionerede deltidsbrandfolk.

Brandfolkenes dragter er kommet på krogene. Der er blevet knoklet lige til det sidste for at nå at blive færdig til indvielsen, fortalte stations-koordinator John Kristensen. Foto: Michael Wulff

Brandfolkenes dragter er kommet på krogene. Der er blevet knoklet lige til det sidste for at nå at blive færdig til indvielsen, fortalte stations-koordinator John Kristensen. Foto: Michael Wulff

Borgmester Nils Borring var også glad over, at det nu er lykkedes at få den brandstation på plads, som han har snakket om i årevis. "Det er vist niende år," sagde han til Lokalavisen, mens gæsterne fik lidt godt at spise fra buffeten som Skafferiet i Hinnerup havde stillet op.

Sia, Aja og Ella havde fået fingre i malebogen fra Beredskab & Sikkerhed. Foto: Michael Wulff

Sia, Aja og Ella havde fået fingre i malebogen fra Beredskab & Sikkerhed. Foto: Michael Wulff

"Derfor var det også vigtigt for mig, at vi fik indvielsen netop i dag, hvor brandfolkene startede dagen med nytårsparaden i Selling Forsamlingshus sammen med brandfolkene fra Allingåbro og Hornslet. Jeg skulle ikke igen stå og love noget."

Hadstens brandfolk var lørdag morgen kl 9 til den traditionelle nytårsparade sammen med kollegerne fra Allingåbro og Hornslet. Det foregik i Selling Forsamlingshus. Senere tiog de til indvielse af deres nye brandstation i Hadsten. Foto: Nils Borring

Publiceret 12 January 2019 17:07

SENESTE TV