Baneoverskæringen her ved Bidstrup bliver med al sandynlighed lavet om til en vejbro og rykket længere østpå. Foto: Kian Johansen

Baneoverskæringen her ved Bidstrup bliver med al sandynlighed lavet om til en vejbro og rykket længere østpå. Foto: Kian Johansen

Politikersvar:

Tre baneoverskæringer overlever i Favrskov

Ministersvar slår fast, at ingen baneoverskæringer sløjfes, men overkørslen ved Bidstrup flyttes østpå

Af
Kian Johansen

Jernbane I et stykke tid har der været sået tvivl om de tre baneoverskæringer i Favrskov ville få lov til at blive til vejbroer eller om de ville blive sløjfet.

Banedanmark havde nemlig spurgt Favrskov Kommune, om det nu også var nødvendigt at bevare forbindelserne over jernbanen, når man gik i gang med at en hastighedsopgradering på strækningen Aarhus – Langå.

Det fik kommune til at svare tilbage, at de skam var vigtige alle tre overkørsler ved Haarvad, Lerbjerg og ved Bidstrupvej.

"Det vil betyde en væsentlig forringelse af mobiliteten og sammenhængen i Favrskov Kommune," lød det i svaret.

Ministersvar

Samtidig spurgte Daniel Toft Jakobsen, (S) sin folketingskollega, transportminister Ole Birk Olesen (LA) om det nu også kunne passe, at man overvejede at droppe en eller flere vejbroer.

Og han har nu spurgt Banedanmark, om det dog kan passe.

Svaret er nej. Det kan ikke passe, så alle tre overskæringer sikres vejforbindelse fremover, lyder det i svaret fra Ole Birk Olesen.

Ved Bidstrupvej undersøges der dog en alternativ østlig placering af broen. Denne undersøgelse igangsættes nu med inddragelse af Favrskov Kommune, lyder det.

"Løsninger, der ikke indebærer etablering af vejbro, undersøges således ikke videre," lyder det i svaret.

Broer bygges i 2020

Der er planlagt besigtigelsesforretning i efteråret 2019 og ekspropriation i foråret 2020. Broerne skal bygges i 2020 og 2021.

"Jeg er umiddelbart godt tilfreds med svaret. Dels er det rimelig udførligt. Dels virker det til, at Banedanmark er i en god dialog med kommunen og lytter til lokale ønsker. Og dels fjerner sidste del af svaret enhver usikkerhed om, hvorvidt de tre overkørsler erstattes af nye broer. Det gør de!", siger Daniel Toft Jakobsen i en kommentar til Lokalavisen Favrskov.

Nødvendighedsanalyse

Sagen startede, da Banedanmark i Favrskovs øjne pludselig lavede en 'nødvendighedsanalyse', selvom der både var lavet VVM-undersøgelse og afholdt informationsmøder.

"Der er ingen der har sagt, at broerne ikke skal være der. Vi undersøger alle muligheder. Med hensyn til Bidstrup-overskæringen, kigger vi på at rykke den længere østpå. For den nuværende placering vil give en meget høj bro i landskabet," forklarede anlægschef Tom Serup Andersen fra Banedanmark dengang til Lokalavisen Favrskov.

Publiceret 15 January 2019 11:00