Rydbergs MC i Aidt er for tredje år i træk blevet kåret som 'Årets Kawasaki-forhandler' for sit salg af motorcykler i året, der er gået. Pressefoto

Rydbergs MC i Aidt er for tredje år i træk blevet kåret som 'Årets Kawasaki-forhandler' for sit salg af motorcykler i året, der er gået. Pressefoto

Rydbergs MC igen årets Kawasaki-forhandler

butiksliv For tredje år i træk er Rydbergs MC i Aidt blevet kåret som 'Årets Kawasaki-forhandler', hvilket er en hæder, der går til den Kawasaki-forhandler i Danmark, der har solgt flest Kawasaki motorcykler i året, der er gået.

Rydbergs MC var også mest sælgende forhandler i 2016 og 2017, og firmaet har mere end 10 gange tidligere fået samme hæder.

"Vi er stolte af, at det igen er lykkedes os at vinde titlen. Vi har gjort en stor indsats, og det skyldes selvfølgelig også de mange kunder, der vælger at handle hos os," siger indehaver Henrik Rydberg i en pressemeddelelse.

Tror på godt 2019

I løbet af få dage er det meste af Kawasakis 2019-program klar i Aidt, og med flere spændende nyheder ser Henrik Rydberg frem til et godt salg også i 2019.

jesl

Publiceret 16 January 2019 10:20