Anders Riis (øverst) og Christian Møller ved den nye Rema 1000- indgang, som bliver taget i brug i maj måned. Datoen er ikke fastlagt. Foto: Michael Wulff

Anders Riis (øverst) og Christian Møller ved den nye Rema 1000- indgang, som bliver taget i brug i maj måned. Datoen er ikke fastlagt. Foto: Michael Wulff

Stjerneglade købmænd: Rema 1000 flytter til maj

Købmændene Christian Møller og Anders Riis glæder sig til at få meget mere plads, når de rykker over Skolevej i Søften

Af
Michael Wulff

SØFTEN "Hvor finder jeg Christian," forsøger jeg mig, da jeg stiger indenfor i Rema 1000 på Ekkovej i Søften.

"Han er et eller andet sted, jeg har da lige set ham."

Der er fuld fart på i supermarkedet i Søften, næsten uanset, hvilket tidspunkt, man dukker op. Købmændene Christian Møller og makkeren gennem de sidste tre år Anders Riis er i bevægelse dagen igennem.

"Ja, jeg møder senest klokken fem om morgenen," lyder det fra stemmen bag en stabel tomme papkasser, der skal i presseren.

Christian Møller dukker frem.

Byggeriet har været på tegnebordet siden 2016. Den oprindelige åbning var sat til 2017.

Byggeriet har været på tegnebordet siden 2016. Den oprindelige åbning var sat til 2017. "Men der har været rigtig mange nyåbninger af Rema-butikker, så vi kom lidt ned i rækken," lyder det fra de to købmænd i Søften.

Juleaften i maj

"Vi skal have Anders med på billedet, men han hænger lige i røret med hovedkontoret."

De to ligner et par, som er på vej til juleaften. Det er de næsten også, for blot 50 meter væk - på den anden side af Skolevej - er byggeriet til en ny og meget større Rema 1000 snart færdig.

"Ja. det bliver så godt."

"I dag har vi små 900 kvadratmeter, men når vi kommer derover, så bliver butik og lager på 1.200 kvadratmeter. Det giver meget mere plads til kunderne, og det trænger de til," siger Christian Møller, mens Anders Riis stadig går rundt i baglokalet med sin mobiltelefon.

Rema 1000 i Søften. Den gamle (lige bag tanken) og den nye. Foto: Michael Wulff

Rema 1000 i Søften. Den gamle (lige bag tanken) og den nye. Foto: Michael Wulff

Rema 1000 i Søften har i dag 45-50 ansatte.

"Det er jo nødvendigt, når vi skal udfylde de 100 åbningstimer, som vi har."

Hvem overtager lokalerne

Hvad skal der så være i de lokaler, som Rema 1000 fraflytter?

Visti Gertsen, Vibe-Huse A/S, ejer lokalerne, og han ved det ikke endnu.

"Vi fik opsigelsen lige før jul, men Søften vokser jo, og to dagligvarer-butikker kunne fint supplere hinanden," mener han.

"Men vi skal da i gang med at finde en ny lejer, for lokalerne kan bruges til alverdens ting."

Kraner og håndværkere arbejder på højtryk i disse dage for at få Rema 1000 i Søften gjort færdig. Foto: Michael Wulff

Kraner og håndværkere arbejder på højtryk i disse dage for at få Rema 1000 i Søften gjort færdig. Foto: Michael Wulff

Publiceret 19 January 2019 11:00