Henrik Jespersen og Frederik Nymark er nyansatte mekanikere hos Kent Lopdrup Rasmussen, ejer af Favrskov Bilpleje servicecenter. Foto: Kian Johansen

Henrik Jespersen og Frederik Nymark er nyansatte mekanikere hos Kent Lopdrup Rasmussen, ejer af Favrskov Bilpleje servicecenter. Foto: Kian Johansen

Bilpleje:

Udvider med mekanikere

Favrskov Bilpleje har udvidet med to mekanikere

Af
Kian Johansen

Hadsten Et samarbejde og en udvidelse er netop blevet synlig på Over Hadstenvej i Hadsten her fra 1. marts af.

For Kent Lopdrup Rasmussen, ejer af Favrskov Bilpleje servicecenter, har netop udvidet og ansat to mekanikere og lejet sig ind i et tidligere autoværksted i naboejendommen.

Henrik Jespersen fra Bjerringbro og Frederik Nymark fra Hadsten, skal nu til at reparere biler, som på et helt almindeligt værksted, men der er synergi-effekter i det.

Pleje og mekanik

"Vi har tit biler inde der har småskavanker, løse bremser eller andet, som vi lige så godt kunne ordne, nu vi alligevel har bilen stående," forklarer Kent Lopdrup, der har haft Favrskov Bilpleje i godt 11 år.

Samtidig kan den ene mekaniker, Henrik Jespersen, også hjælpe til med klargøringen af biler, for der er travlt og mange biler i gang, forklarer Kent Lopdrup, der har fire ansatte til at rengøre, lakere og klargøre biler for især de store bilforhandlere inde i Århus.

Og nu er staben udvidet med en tredjedel.

Ræs og fordele

Også mekaniker Frederik Nymark kan se fordelene i konceptet.

Han er fuldtidsansat som mekaniker og bruger den anden del af sin tid på sit racer-team, som han i en periode brugte det meste af sin tid på.

"Nu kan jeg reparere biler i løbet af dagen, det har jeg savnet, siger den udlærte mekaniker, der har et godt netværk indenfor erhvervslivet igennem sin sport.

Og samtidig har han også en fast base i værkstedet på Over Hadstenvej.

Publiceret 09 March 2019 10:00