Debat: Åbn for fiskeri på genbrugspladsen

Mogens Nielsen Skørringvej 61, 8472 Sporup

Debat Burde man ikke benytte genbrug det omfang det er muligt.

Man bliver politianmeldt, hvis man fisker i containeren på genbrugspladsen. Er det rimeligt?

Det er vel os brugere der betaler for ansatte og for at holde den åben. Der burde være mere fleksibilitet i, at nogle kan se værdierne i de ting, som andre smider ud.

Der er mange ting der kan genbruges, såsom blomster, bøger, elektronik med mere.

Det gør mig ondt, at vi ikke kan genbruge flere af vores ting i Favrskov. Andre steder, for eksempel i Silkeborg, kan man godt tage brugte ting.

Giv nu ejerskabet tilbage. Det er vores affald. Det er fint at der er steder, hvor spejderne får deres andel, hurra. Men den smule, som andre fisker og kan se, at man kan bruge andre steder, i de tilfælde giver man jo direkte tilbage til brugerne.

Og i disse Klimauger-tider kunne der gøres noget ved det. Hvad med en underskriftindsamling, eller lignende. Der er i hvert fald stor utilfredshed og frustration herfra.

Publiceret 21 March 2019 13:00