Jan Lyk kunne efter en travl weekend og mandag åbne til den helt nye Centerkiosken tirsdag morgen 19. marts kl 9.

Jan Lyk kunne efter en travl weekend og mandag åbne til den helt nye Centerkiosken tirsdag morgen 19. marts kl 9.

Det nye Tema Centret med kiosk og fitness

Travlhed for at få alle ledninger og apparater på plads efter flytning

Af
Michael Wulff

HAMMEL Den automatiske svingdør - og den er ikke set før - ind til den nye Centerkiosken i Hammel går lystigt op og i. Kunderne har med det samme fundet vej til lotto-maskinerne, ugeblade og andre kioskvarer efter en hektisk weekend for Jan Lyk og hans assistent Marianne Søgaard.

"Kan jeg få den e-væske, jeg plejer at købe," vil en kunde gerne vide.

"Ja, lige et øjeblik! Hvor var det nu, jeg stillede den kasse?" lyder svaret fra den travle kioskejer, der efter flere årtier med alle ting på vante pladser i disse dage forsøger at få overblik i den nye kiosk, som åbnede tirsdag 19. marts.

Ugebladene er på plads sammen med meget af det andet sortiment, som Jan Lyk sølger i Centerkiosken. Foto: Michael Wulff

Ugebladene er på plads sammen med meget af det andet sortiment, som Jan Lyk sølger i Centerkiosken. Foto: Michael Wulff

Det har været en flytning med mange udfordringer, men en mindre hær af håndværkere har hjulpet til med at få de mange elektrisk installationer forbundet.

En spillehal skulle køre, det samme med Lotto-maskinen med de vigtige og sikrede internetforbindelser

"Vi solgte den sidste lotto-kupon søndag eftermiddag kl 16, lukkede og flyttede og solgte den første i den nye butik tirsdag morgen kl 9. Det må være rekord for den slags," mener Jan Lyk.

Den nye placering af Centerkiosken har givet mere lys og plads. Foto: Michael Wulff

Den nye placering af Centerkiosken har givet mere lys og plads. Foto: Michael Wulff

De automatiske døre går op, når man nærmer sig. Foto: Michael Wulff

De automatiske døre går op, når man nærmer sig. Foto: Michael Wulff

Fitness på plads

I den anden ende af Tema Centret knokler de med at få koblet de store kondimaskiner til. Loop Fitness har brugt to dage - torsdag og fredag - på at flytte det hele.

"Og så er vi klar til at åbne lørdag 23. marts helt efter planen," siger indehaver af Loop Fitness Hammel Charlotte Bach.

Charlotte Bach hos Loop Fitness disker i de nye omgivelser op med lækker kaffe fra denne buffet. Der åbnes lørdag 23. marts med åbent hus en uge senere.

Charlotte Bach hos Loop Fitness disker i de nye omgivelser op med lækker kaffe fra denne buffet. Der åbnes lørdag 23. marts med åbent hus en uge senere.

Hun glæder sig især til at præsentere den spritnye kaffebuffet.

"I den gamle afdeling var det bland selv med kogende vand, så det her er meget bedre."

Loop Fitness Hammel får afprøvet det hele fra åbningen 23. marts og holder så åbent hus for alle interesserede 30. marts.

Mandag 25. marts går håndværkerne så i gang med at rive den gamle og nu fraflyttede facade ned i Tema Centret.

Det nye lokale som er på plads efter to dage.

Det nye lokale som er på plads efter to dage.

Publiceret 23 March 2019 07:00

SENESTE TV

Foredrag: Mit liv med ondskab og heltemod

Foredrag Bliv klogere på ondskabens natur og forbrydelsens tiltrækningskraft, når forfatter Christian Mørk holder foredrag i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus onsdag 24. april kl 19.

"Figurer som Mephisto i ”Faust”, Darth Vader i ”Star Wars” og seriemordere i krimier både skræmmer og fascinerer os. Hvorfor er det onde altid mere interessant? Christian Mørk har udgivet en lang række spændingsromaner med rødder i amerikansk skrivestil, senest den anmelderroste psykologiske roman ”I gode hænder” fra 2018. Han har boet i USA, siden han var ung, og har blandt andet arbejdet som filmproducer i Hollywood og journalist på The New York Times," skriver Hinnerup Bibliotek & Kulturhus i en pressemeddelelse.

Arrangementet er skabt i samarbejde med Favrskov Aftenskole. Billetter kan købes på favrskovbib.dk eller på det lokale bibliotek.

Kapp