TV: 50 års lokalhistorie serveret med sang

Lokalhistorisk Arkiv i Hammel fejrede lørdag sit 50 års jubilæum. Det skete med flere taler og et causeri fra borgmesteren.

Af
Michael Wulff

HAMMEL Lokalhistorisk Arkiv Hammel kunne lørdag 6. april fejre sit 50 års jubilæum.

Det skete i Fotorama i Hammel, hvor gæsterne indfandt sig i god tid før klokken 14.

Formand i Hammel Handel Lise Reese, Nyt Syn Brilleriet, glædede sig over det lokalhistoriske jubilæum.

Formand i Hammel Handel Lise Reese, Nyt Syn Brilleriet, glædede sig over det lokalhistoriske jubilæum. "Det her er jo en vigtig forening, for den holder historien igang om den gode by Hammel. Det er jo ikke alle byer, som har så fint et arkiv."

Arkivleder Poul Nørgaard bandt de mange indslag sammen, hvoraf formand for kommunens Kultur- og Fritidsudvalg Steen Thomasen var den ene af talerne.

"Lokalhistorisk Arkiv i Hammel er meget andet et støvet sted. Her kigger man fremad. Så det er ikke bare fortiden, nutiden men også fremtiden, I beskæftiger jer med," lød det fra Thomasen.

Godt et halvt hundrede gæster indfandt sig lørdag eftermiddag i Fotorama, hvor borgmester Nils Borring gav en meget personlig beretning om sin opvækst i Hammel. Foto: Michael Wulff

Godt et halvt hundrede gæster indfandt sig lørdag eftermiddag i Fotorama, hvor borgmester Nils Borring gav en meget personlig beretning om sin opvækst i Hammel. Foto: Michael Wulff

Arkivleder Poul Nørgaard bandt dagen sammen i Fotorama. Han sørgede også for, at de mange historiske lysbilleder kom op på det store lærred. Foto: Michael Wulff

Arkivleder Poul Nørgaard bandt dagen sammen i Fotorama. Han sørgede også for, at de mange historiske lysbilleder kom op på det store lærred. Foto: Michael Wulff

Borgmester Nils Borring tog det halvt hundrede gæster i de bløde biografstole på en tur gennem hans eget Hammel.

Det gav adskillige anekdoter og de kendte 'borgmester-vitser' - som nogen sikkert vil kalde 'far-jokes'.

"Da jeg havde været soldat, så lå denne jo lige for, når man bor i Hammel: Wavin ret! Wavin rør!"

Nils Borring havde udover sine private fotos medbragt guitaren og gav en sang om historien i Hammel til glæde for de fremmødte.

Nils Borring som soldat, siddende i midten af mortergruppen.

Nils Borring som soldat, siddende i midten af mortergruppen. "Ham til venstre kom fra Køge, den anden kom fra Sønderjylland - og jeg var tolk. Vi skulle jo være enige om, hvordan apparatet skulle betjenes," lød det i Borrings meget muntre causeri. Foto fra Borrings private arkiv.

Mille - eller Mildred Andersson, kendt som danseinstruktør - havde taget Erling Baastrup, kendt fra denne avis, med til det Lokalhistoriske Arkivs jubilæum. Foto: Michael Wulff

Mille - eller Mildred Andersson, kendt som danseinstruktør - havde taget Erling Baastrup, kendt fra denne avis, med til det Lokalhistoriske Arkivs jubilæum. Foto: Michael Wulff

Publiceret 07 April 2019 13:00