Kollerup Gods vil 27. april igen danne ramme om have- og plantemarked.

Kollerup Gods vil 27. april igen danne ramme om have- og plantemarked.

Have- og plantemarked på Kollerup Gods

arrangement Haveselskabets havekredse i Hammel og Hadsten har i et samarbejde med godsejer Pia Selchau-Mark fået mulighed for at gentage Favrskovs største have- og plantemarked på Kollerup Gods i Hadsten.

Lørdag 27. april byder man på stort plantemarked, spændende ting til haven og udstilling af kunsthåndværk.

Stader på gårdspladsen

"I år vil vi forsøge at gøre det mere interessant for børnefamilierne, så vi åbner en time tidligere, klokken 10. Desuden er der masser af arbejdende værksteder," fortæller Marie Strathe i en pressemeddelelse fra de to havekredse i Hammel og Hadsten.

Her byder Kollerup Gods på smukke historiske rammer med god plads på godsets gårdsplads til stader med planter og alt fra arbejdende værksteder, workshops, glas, sten, pil til filt, honning og plantestativer.

I et nyindrettet værksted finder man caféen og udstillere.

Det bliver en god mulighed for at hente inspiration til haven, købe en spændende plante eller to, møde haveinteresserede og nyde en skøn forårsdag, lover havekredsene i pressemeddelelsen.

jesl

Publiceret 14 April 2019 06:00