'Blank' spiller egne numre i rock og pop-genren. De seks bandmedlemmer har hver deres egne lyd og foretrukne musik-genrer og det mener de selv, er ders force, for når de kombinere det i deres sagne, så kommer der noget anderledes frem. Foto: Kian Johansen

'Blank' spiller egne numre i rock og pop-genren. De seks bandmedlemmer har hver deres egne lyd og foretrukne musik-genrer og det mener de selv, er ders force, for når de kombinere det i deres sagne, så kommer der noget anderledes frem. Foto: Kian Johansen

Bandet 'Blank' vil noget mere med musikken

Seks musiktalenter hamrer den af sammen, de lærer af hinanden og 'jammer' deres egne tekster og musik frem

Af
Kian Johansen

Guldfesten Når det to år gamle band, 'Blank' skaber nye sange og tekster, så sker det i en symbiose mellem de seks unge medlemmer af bandet.

De holder til i øvelokalet på Favrskov Musikskole i Sløjfen i Hadsten. Her mødes de mindst en gang om ugen. Men de tænker alle musik næsten døgnet rundt.

Fra musikskole til band

"En af os kommer måske med et nyt riff, vi hører det igennem og flere kommer med deres input og pludselig så har vi en sang. Andre gange bygger vi teksten op først," siger Kristoffer Lading.

Alle seks har spillet musik siden de var helt små.

Alle sammen i en eller form inden for musikskolen. Men for to år siden stiftede de bandet 'Blank. For de vil alle sammen noget mere med musikken, end at spille til forårskoncerterne.

"Det giver bare et kick at optræde for folk der har betalt for kun at høre dig spille," mener Kristoffer Lading, mens de andre nikker smilende.

"Jeg har spillet med folk der er meget ældre end mig og jeg har altid lært noget af dem, de er en slags idoler. Vi gik sammen i det her band, fordi vil kunne mærke, at vi alle sammen ville noget mere og vi øver også en del sammen," siger Adam Hede Jensen, mens han spiller et par riffs på sin guitar. Kristoffer Ladings guitar og Torbjørn Peter Skovmand Helstads bas stemmer i. Legen og en ny sang er på vej.

Navnet 'Blank' er meget indlysende.

"Vi skulle finde på et navn og vi var helt blanke, så derfor hedder vi 'Blank'," fortæller forsanger Josephine Petri Petersen smilende.

Onsdag 22. maj underholder de til Guldfesten i Favrskov, der finder sted i Inside i Hammel.

Kender du én der skal hædres?

Vi leder efter:

Årets guldvinder

Idrætsudøvere fra en forening i Favrskov, eller bosiddende i Favrskov, der har vundet guld, til DM eller derover i kalenderåret 2018.

NYT: Lærlingeprisen

Tildeles en person der har gennemført en lærlingeuddannelse med udmærkelse i løbet af 2018. Gerne med ros, eller guld, sølv eller bronze. Prismodtageren skal være udlært i Favrskov Kommune.

Årets leder

En frivillig foreningsleder under 40 år, der gennem flere år har ydet en stor indsats til glæde for børn og unge i en godkendt forening i Favrskov Kommune.

Initiativprisen

En forening i Favrskov, der har iværksat et innovativt projekt, styrket rekruttering og uddannelse af unge ledere eller på anden måde har markeret sig, foreningen har opnået en stor medlemsfremgang eller anden positiv udvikling. Det kan knytte sig til indsatser, der har været igangsat inden for de sidste par år, og hvor effekten ses nu.

Kulturtalentprisen

Tildeles en person mellem 15-25 år eller en gruppe af unge, der har vist et specielt talent inden for musik, billedkunst, litteratur, teater, dans eller film. Prismodtageren skal have boet størstedelen af sit liv i Favrskov Kommune.

Idrætstalentprisen

Tildeles en person mellem 15-25 år eller en gruppe af unge, der har vist et specielt talent inden for idræt. Prismodtageren må ikke have vundet DM eller derover endnu og skal have boet størstedelen af sit liv i Favrskov Kommune.

Send til:

Send dit bud til ifavrskov@lokalavisen.dk inden 24. april 2019.

E-mailen skal indeholde: Navn, sportsgren/kunstart,erhverv, alder, bopæl. Skriv hvilken pris du indstiller vedkommende til i emnefeltet.

Vedhæft et portrætfoto af vedkommende i en opløsning højere end 500 kb.

Publiceret 16 April 2019 11:00